EnergiWatch

Mål er en million grønne biler: Men der er kun 60.000 på vejene

Der er langt til målet på en million grønne biler i 2030. Der er 61.581 el- eller hybridbiler på danske veje.

Foto: Finn Frandsen

Det seneste år er antallet af grønne biler på de danske veje mere end fordoblet, men trods fremgangen udgør de kun en meget lille del af den samlede bestand af biler i Danmark.

Ved indgangen til 2021 var der 61.581 elbiler og hybridbiler, som kører på el og også kan køre på benzin eller diesel. Det er en stigning på 142 procent fra sidste år, fremgår det af tal fra Danmarks Statistik.

I december blev regeringen og De Radikale, SF og Enhedslisten enige om en aftale, der sigter efter en million grønne biler på de danske veje i 2030.

Som en del af aftalen blev partierne enige om at sikre finansiering til at få 775.000 biler på vejene.

Det betyder blandt andet, at afgifterne er indrettet, så der er lavere afgifter på biler, som udleder mindre CO2.

Status i starten af 2021 er, at kun omkring seks procent af målet om en million grønne biler er opnået.

Når man ser på den samlede bestand af biler, udgør de nye og mere miljøvenlige biler kun en meget lille del.

Elbiler og hybridbiler udgør 2,3 procent af den samlede bestand af personbiler i Danmark, som består af 2,72 millioner biler.

Omkring 98 procent af bilerne kører altså på enten benzin eller diesel.

Ifølge bilbranchen selv er der udsigt til en stor stigning i salget af grønne biler i 2021.

Sådan lyder det fra Thomas Møller Sørensen, der er branchedirektør i erhvervsorganisationen DI Bilbranchen.

"Der er ingen grund til at tro, at den positive udvikling i forhold til den grønne omstilling af bilparken ikke også fortsætter i år."

"Vi hører fra bilforhandlere, at nye grønne bilafgifter, åbne salgslokaler og udbetaling af feriepenge tilsammen giver en tro på, at vi også i år kan levere tæt ved fordobling i antallet af grønne biler på vejene i Danmark," siger han i en kommentar.

Danskerne tvivler på regeringens energispareindsats

Sustain vil tage stor luns af lademarkedet 

Mere fra EnergiWatch

3i køber AMP ud af Esvagt

Kapitalfonden 3i, der ejer halvdelen af Esvagt, har aftalt med virksomhedens anden ejer, kapitalfonden AMP Capital, at overtage hele Esvagt for 368 britiske pund, så 3i bliver eneejer. Handelen ventes at falde på plads i første kvartal 2022.

Vestas vælger tysk logistikpartner i Nordamerika

Den danske vindmølleproducent, der fra årsskiftet skifter DSV ud med Mærsk som primær logistikpartner, får fremover distribueret komponenter og reservedele i Nordamerika af en tysk logistikvirksomhed.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Se flere jobs