Selskaber får milliardkompensation efter Tysklands atom-exit

Tyskland har indvilliget i at kompensere Vattenfall, RWE, Enbw og Eon med 2,4 mia. euro for tab efter landets beslutning om at udfase atomkraft.
Foto: LENNART PREISS/AFP / AFP
Foto: LENNART PREISS/AFP / AFP

Nu falder der kompensation til en række energiselskaber, da Tyskland har indvilliget i at betale de selskaber, der driver indenlandske atomkraftværker, efter landets politiske beslutning om at udfase atomkraften inden 2023.

Vattenfall modtager 1,43 mia. euro, mens RWE får 880 mio. euro, for at kompensere for den resterende elektricitet, som forsyningsselskaberne ikke længere kan generere i deres anlæg. EnbW modtager 80 mio. euro og Eon 42,5 mio. euro som kompensation for investeringer, lyder det.

Beslutningen om at udfase atomkraften i Tyskland blev oprindeligt taget efter Fukushima Dai-Ichi-ulykkerne i 2011. Men blot få måneder før katastrofen i 2011 havde Tysklands regering aftalt at forlænge atomkraftværkernes levetid.

Regeringen vendte pludseligt kursen efter ulykken og besluttede at lukke atomkraftproduktionen senest ved udgangen af ​​2022.

Som en del af den samlede aftale forpligter selskaberne sig til at trække alle verserende retssager tilbage og frafalde eventuelle krav eller retsmidler mod erstatningsordningen, herunder Vattenfalls internationale voldgiftssag.

"Dette er en konservativ gennemførelse af domstolens afgørelser i Tyskland, som i sidste ende er acceptabel for os. Vi glæder os over aftalen, da den sætter en stopper for mange års dyre og tidskrævende tvister omkring den tyske atomudfasning," siger Anna Borg, adm. direktør hos Vattenfall, i en meddelelse.

"Tyskland er et vigtigt marked for os, og vi vil nu fokusere på at komme videre med vores planer om at udfase fossile brændstoffer og fortsætte med at investere i klimavenlig opvarmning og vedvarende energiproduktion," lyder det også.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Ken Bonefeld Nielsen, sikkerhedsrådgiver, Norlys

Norlys forbereder sig på det næstværste

For abonnenter

Anne Højer Simonsen, klimapolitisk chef, DI | Photo: Foto: Søren Nielsen

Tilfredshed med CCS-udspil

For abonnenter

Læs også