EnergiWatch

Ida Auken forlader Radikale og skifter til S

Ida Auken, der tidligere var energiordfører for Radikale Venstre, bliver det andet folketingsmedlem, som forlader De Radikales folketingsgruppe inden for få dage.

Foto: Jens Dresling

Folketingsmedlem Ida Auken, der har været sygemeldt siden april, skifter fra De Radikale til Socialdemokratiet, bekræfter hun til Ritzau.

Ifølge Politiken briefes Socialdemokratiets folketingsgruppe fredag morgen, hvorefter hovedbestyrelsen endeligt godkender skiftet fredag formiddag.

Ida Auken er i øjeblikket sygemeldt med stress fra sit job i Folketinget.

Det er det andet medlem af folketingsgruppen, som De Radikale mister på kort tid.

For få dage siden meldte Jens Rohde sig ud. Han er i øjeblikket løsgænger - og altså ikke tilknyttet noget parti.

Ida Auken var i Radikale Venstre klimaordfører samt ordfører for energi, forsyning, it, teknologi og telekommunikation samt formand for Folketingets Klima-, Energi- og Forsyningsudvalg.

I april sygemeldte den profilerede politiker sig med stress.

Statsminister Mette Frederiksen (S) ser frem til at få Ida Auken med på holdet.

"Jeg er glad for, at Ida Auken har valgt at blive en del af Socialdemokratiet. Ida er en erfaren og utrolig dygtig politiker. Hun har de seneste mange år brugt sit politiske liv på at kæmpe for klimaet og miljøet. En kamp, vi deler i Socialdemokratiet. Jeg glæder mig derfor også over, at vi i dag kan byde Ida varmt velkommen i vores folketingsgruppe," siger Mette Frederiksen i pressemeddelelsen.

Hun er det andet medlem af folketingsgruppen, som De Radikale mister på kort tid.

For få dage siden meldte Jens Rohde sig ud. Han er i øjeblikket løsgænger - og altså ikke tilknyttet noget parti.

Mere fra EnergiWatch

Fabrikker lukker på grund af høje energipriser

Stigende energipriser tvinger nu producenter af gødning og stål til at lukke fabrikker. Sværvægteren Yara lukker en række europæiske fabrikker, hvilket sender et klart signal om, at der er udsigt til voldsomme prisstigninger på gødning.

Læs også

Trial banner

Seneste nyt

Se flere jobs