EnergiWatch

Elhandlere støtter opgør med lukrativ strømforretning

Sidste år blev danske strømproducenter betalt 536 mio. kr. for at lukke ned for produktionen. Det vil Energinet dæmme op for, og elhandlerne bakker op.

Især de danske vindproducenter tjente i 2020 store beløb på at slukke for produktionen. | Foto: Ernst van Norde

Det blev akkompagneret af heftige protester fra elsektoren, da Energinet i forrige uge varslede et opgør med specialreguleringen, som vi kender den i dag.

Ordningen, hvor danske producenter tager sig betalt for at slukke især vindmøller, var blevet alt for dyr, sagde systemoperatøren, der barslede en model, hvor nedreguleringen af anlæg skulle flyttes fra balancemarkedet over på intra-day markedet.

Opgøret med specialreguleringen var "dybt bekymrende", ankede producenterne, der i skarpe vendinger agiterede for at bibeholde den nuværende ordning, som i 2020 indbragte dem 536 mio. kroner for ikke at producere 3 TWh strøm.

Hos de danske elhandlerne får Energinet derimod opbakning. Specifikt hos dem som ikke ejer produktionsanlæg såsom vindmøller.

"I bund og grund skal og bør man ikke sige nej tak til at få konkurrence ind på et marked. Og det er netop, hvad Energinet foreslår. Trading sikrer, at man får den mest fair pris på ting, og derfor kan vi kun bakke Energinets forslag op. Det øger konkurrencen og gør markedet transparent," siger driftsdirektør for MFT Energy, Bo Palmgren.

Det er virkeligheden svært ikke at støtte forslaget

Driftsdirektør i MFT Energy, Bo Palmgren

Fagfællerne i In Commodities understreger, at det endnu er for tidligt at sige, om Energinets forslag er den rette løsning. Men et opgør med den eksisterende specialregulering er meget velkommen, siger seniorpartner i In Commodities, Emil Gerhardt.

"Det er i den grad en positiv tendens, når systemoperatører liberaliserer," siger han:

"Man har i en årrække haft en model for specialregulering, som i hvert fald udefra virker meget omkostningstung og ineffektiv. Den virker ikke til at være i tråd med Energinets formål om en effektiv drift med åben og lige adgang for alle aktører. Den virker heller ikke til at være i tråd med EU’s ambition om et åbent indre energimarked. Faktisk har det derimod virket modstridende”.

Lige adgang til marked giver lavere priser

Årsagen til den enorme regning på mere end en halv mia. kr. har dels været et spørgsmål om volumen. I 2020 blev der nedreguleret mere end 3 TWh, hvilket er omtrent en tredobling i forhold til det foregående år. Men også prisen per nedregulerede enhed er eksploderet i 2020 til hele -24 euro per MWh.

Ved at flytte handlen med specialregulering over på intra-day markedet vil Energinet åbne markedet op og skabe mere konkurrence. I forrige uge beskrev Energinet specialreguleringen som en "form for dansk monopolmarked", hvor priserne er blevet presset op.

I dag er det nemlig kun danske strømproducenter, som kan byde ind, mens det med den nye model også vil være muligt for primært norske og svenske at byde ind. Derudover vil det være muligt for tradere at deltage i handlen.

"I EU's indre marked ønsker man at give lige adgang for alle aktører, og det har man med den nuværende model eksplicit ikke givet. Den nye model synes derimod at give alle aktører adgang til at tilbyde denne ydelse," siger Emil Gerhardt.

Begge elhandlere understreger, at en ny model må formodes at blive markant billigere end den nuværende form for specialregulering.

"Vi får en mere fair pris, fordi der er flere, som kan byde ind, og vi får mere transparens. Helt overordnet repræsenterer det et sundt marked. Det er virkeligheden svært ikke at støtte forslaget," siger Bo Palmgren fra MFT Energy.

Hvis producenterne, som i dag spinder guld på ordningen, ikke kan få accepteret sine bud i fremtiden, er det i sig selv et argument for at ændre på den nuværende model, siger Emil Gerhardt fra In Commodities.

"De nuværende aktører i specialreguleringen kan stadig melde ind. Hvis det ikke er dem, som ender med at skulle nedregulere i fremtiden, så tyder det jo blot på, at den nuværende model ikke var efficient. Det er umuligt at spå om, hvad udgifterne til specialregulering vil være, før den nye model er fuldstændig udformet, men jeg er dog overbevist om, at man kan reducere de nuværende omkostninger markant," siger han:

"Det er ikke svært at fremføre argumentet for, at det ikke er et konkurrencedygtigt produkt, som Energinet køber i øjeblikket. Det er ikke særlig fleksibelt og det afgrænsede omfang af mulige aktører sikrer ikke maksimal konkurrence. Det er ikke markedsbaserede priser, man får."

Slukkede vindmøller

Elhandlerne glæder sig naturligvis til at markedet for specialregulering åbner sig, da de hidtil har været lukket land for dem uden produktionsanlæg.

"Hidtil har vi ikke kunne deltage i markedet, da det har været en aftale mellem Energinet og asset owner. Så det ser vi naturligvis også frem til at kunne," siger Bo Palmgren og Emil Gerhardt stemmer i:

"Som handelsvirksomhed er vi naturligvis opmærksomme på nye muligheder, men hvordan kagen bliver skåret, og hvem der kommer til at dele den, afhænger af den endelige model."

Hvis han skal sætte sig ud over sit raison d'être, profitmaksimering, kan elhandleren fra In Commodities dog ligesom Energinet finde andre argumenter for at ændre modellen for specialregulering.

48 pct. af nedregulering i 2020 skete nemlig på danske vindmøller. Med andre ord blev producenter betalt et større trecifret millionbeløb af tyske strømforbrugere for at undlade at producere 1,46 TWh CO2-neutral grøn strøm.

For at sætte det i en kontekst blev der i rekordåret 2019 produceret 16,16 TWh vindmøllestrøm i Danmark.

"Det er uudnyttede ressourcer, som vil være mere gavnlige for miljøet, hvis de var i brug. Hvis vi tager den helt op i helikopteren, forsøger man at konstruere energipolitik således, at den mest svinende strømproduktion også koster mest. Så hvis man frigør specialreguleringen på et frit marked, er det ikke svært at forestille sig, at der vil være en masse aktører i form af kraftværker i vores nabolande, som vil kunne yde servicen til en bedre pris end den, Energinet og miljøet betaler i dag," siger Emil Gerhardt.

Energinet vil nu fortsætte dialogen med markedsaktører og igangsætte en offentlig høring. Systemoperatøren forventer, at den nye model for modhandel senest vil være på plads i andet kvartal 2022.

Energinet vil stoppe guldrandet grænsehandel

Vindbranchen frygter dobbeltregning for tyske flaskehalse

Danske vindmøller slukkes som aldrig før 

Mere fra EnergiWatch

GE vil printe havmøller af sand

Udvikling af verdens største 3D-printer skal gøre det muligt at printe støbeforme til nacellekomponenter på op til 9,5 meter i diameter og mere end 60 ton. Det

Kommuner: Ladeinfrastruktur skal på plads før nulemissionszoner giver mening

Landets kommuner "står som galopheste i boksen" og venter på, at regeringen får søsat initiativer, der kan styrke landets ladestanderinfrastruktur. Ellers er det kun få steder i landet, det giver mening at indføre de nulemissionzoner, som regeringen netop har indgået aftale om, lyder det fra Kommunernes Landsforening.

Læs også

Relaterede

Trial banner

Seneste nyt

Se flere jobs