En del af Watch Medier

EnergiWatchlørdag28. januar 2023

  • Søg
  • Log ind
  • Energiselskaber
  • Olie & Gas
  • Renewables
  • Cleantech
  • Søg
  • Log ind
  • Seneste
  • Søg
  • Log ind
  • Energiselskaber
  • Olie & Gas
  • Renewables
  • Cleantech
  • Politik & Markeder
  • English
20.01.2021kl. 12.02

Elhandlere støtter opgør med lukrativ strømforretning

Sidste år blev danske strømproducenter betalt 536 mio. kr. for at lukke ned for produktionen. Det vil Energinet dæmme op for, og elhandlerne bakker op.
Især de danske vindproducenter tjente i 2020 store beløb på at slukke for produktionen. | Foto: Ernst van Norde
af VICTOR EMIL KRISTENSEN

Det blev akkompagneret af heftige protester fra elsektoren, da Energinet i forrige uge varslede et opgør med specialreguleringen, som vi kender den i dag.

Ordningen, hvor danske producenter tager sig betalt for at slukke især vindmøller, var blevet alt for dyr, sagde systemoperatøren, der barslede en model, hvor nedreguleringen af anlæg skulle flyttes fra balancemarkedet over på intra-day markedet.

Opgøret med specialreguleringen var "dybt bekymrende", ankede producenterne, der i skarpe vendinger agiterede for at bibeholde den nuværende ordning, som i 2020 indbragte dem 536 mio. kroner for ikke at producere 3 TWh strøm.

Hvad er specialregulering?

Specialregulering er en nedregulering, som sker af hensyn til flaskehalse. Når der tales om nedregulering i Danmark sker det i altovervejende grad på grund af flaskehalse i nettet i Tyskland.

Ved nedregulering sælger Energinet elektricitet til en strømproducent, som slukker for sit anlæg. Nedregulering sker af hensyn til balancen på elnettet.

I tilfældet specialregulering sker nedregulering dog af hensyn til modhandel, hvorfor Energinet modtager energi fra Tyskland, som modsvarer nedregulering ved specialregulering og derved holder systemet i balance.

Modhandel er en aftale om, at et land ikke er forpligtet til at aftage strøm på tværs af en grænse, hvis det vil resultere i problemer med elforsyningen.

Ved almindelig nedregulering vil strømproducenter typisk betale Energinet et givent beløb, da de sparer udgiften til strømproduktion. På grund af den nuværende volumen i modhandlen er strømprisen for specialregulering i øjeblikket negativ, hvilket betyder, at strømproducenten modtager et beløb for at stoppe produktionen.

Strømmen modhandles derefter med Tyskland. De 536 mio. kr., som udgiften til specialregulering var i 2020, er altså et beløb som modtages af danske strømproducenter, men i sidste ende betales af den tyske systemoperatør Tennet og dermed de tyske strømforbrugere gennem elregningen.

Vindmøller afgiver typisk lavere, i det strømprisen er negativ, bud for specialregulering, da strømproduktionen ikke er forbundet med omkostninger. Dermed betyder større andele af vindmøller i specialreguleringen som udgangspunkt lavere bud, hvilket betyder, at strømproducenterne modtager et højere beløb for at nedregulere.

Ved at flytte specialregulering fra balancemarkedet til intra-day markedet, vil det være muligt for alle europæiske aktører at byde ind. I praksis vil det dog blot være muligt for danske, norske og svenske aktører, da nedreguleringen skal ske nord for flaskehalsen i Tyskland.

Kilde: Energinet.

Hos de danske elhandlerne får Energinet derimod opbakning. Specifikt hos dem som ikke ejer produktionsanlæg såsom vindmøller.

"I bund og grund skal og bør man ikke sige nej tak til at få konkurrence ind på et marked. Og det er netop, hvad Energinet foreslår. Trading sikrer, at man får den mest fair pris på ting, og derfor kan vi kun bakke Energinets forslag op. Det øger konkurrencen og gør markedet transparent," siger driftsdirektør for MFT Energy, Bo Palmgren.

Det er virkeligheden svært ikke at støtte forslaget

Driftsdirektør i MFT Energy, Bo Palmgren

Fagfællerne i In Commodities understreger, at det endnu er for tidligt at sige, om Energinets forslag er den rette løsning. Men et opgør med den eksisterende specialregulering er meget velkommen, siger seniorpartner i In Commodities, Emil Gerhardt.

"Det er i den grad en positiv tendens, når systemoperatører liberaliserer," siger han:

"Man har i en årrække haft en model for specialregulering, som i hvert fald udefra virker meget omkostningstung og ineffektiv. Den virker ikke til at være i tråd med Energinets formål om en effektiv drift med åben og lige adgang for alle aktører. Den virker heller ikke til at være i tråd med EU’s ambition om et åbent indre energimarked. Faktisk har det derimod virket modstridende”.

Lige adgang til marked giver lavere priser

Årsagen til den enorme regning på mere end en halv mia. kr. har dels været et spørgsmål om volumen. I 2020 blev der nedreguleret mere end 3 TWh, hvilket er omtrent en tredobling i forhold til det foregående år. Men også prisen per nedregulerede enhed er eksploderet i 2020 til hele -24 euro per MWh.

Ved at flytte handlen med specialregulering over på intra-day markedet vil Energinet åbne markedet op og skabe mere konkurrence. I forrige uge beskrev Energinet specialreguleringen som en "form for dansk monopolmarked", hvor priserne er blevet presset op.

I dag er det nemlig kun danske strømproducenter, som kan byde ind, mens det med den nye model også vil være muligt for primært norske og svenske at byde ind. Derudover vil det være muligt for tradere at deltage i handlen.

"I EU's indre marked ønsker man at give lige adgang for alle aktører, og det har man med den nuværende model eksplicit ikke givet. Den nye model synes derimod at give alle aktører adgang til at tilbyde denne ydelse," siger Emil Gerhardt.

Begge elhandlere understreger, at en ny model må formodes at blive markant billigere end den nuværende form for specialregulering.

"Vi får en mere fair pris, fordi der er flere, som kan byde ind, og vi får mere transparens. Helt overordnet repræsenterer det et sundt marked. Det er virkeligheden svært ikke at støtte forslaget," siger Bo Palmgren fra MFT Energy.

Hvis producenterne, som i dag spinder guld på ordningen, ikke kan få accepteret sine bud i fremtiden, er det i sig selv et argument for at ændre på den nuværende model, siger Emil Gerhardt fra In Commodities.

"De nuværende aktører i specialreguleringen kan stadig melde ind. Hvis det ikke er dem, som ender med at skulle nedregulere i fremtiden, så tyder det jo blot på, at den nuværende model ikke var efficient. Det er umuligt at spå om, hvad udgifterne til specialregulering vil være, før den nye model er fuldstændig udformet, men jeg er dog overbevist om, at man kan reducere de nuværende omkostninger markant," siger han:

"Det er ikke svært at fremføre argumentet for, at det ikke er et konkurrencedygtigt produkt, som Energinet køber i øjeblikket. Det er ikke særlig fleksibelt og det afgrænsede omfang af mulige aktører sikrer ikke maksimal konkurrence. Det er ikke markedsbaserede priser, man får."

Slukkede vindmøller

Elhandlerne glæder sig naturligvis til at markedet for specialregulering åbner sig, da de hidtil har været lukket land for dem uden produktionsanlæg.

"Hidtil har vi ikke kunne deltage i markedet, da det har været en aftale mellem Energinet og asset owner. Så det ser vi naturligvis også frem til at kunne," siger Bo Palmgren og Emil Gerhardt stemmer i:

"Som handelsvirksomhed er vi naturligvis opmærksomme på nye muligheder, men hvordan kagen bliver skåret, og hvem der kommer til at dele den, afhænger af den endelige model."

Hvis han skal sætte sig ud over sit raison d'être, profitmaksimering, kan elhandleren fra In Commodities dog ligesom Energinet finde andre argumenter for at ændre modellen for specialregulering.

48 pct. af nedregulering i 2020 skete nemlig på danske vindmøller. Med andre ord blev producenter betalt et større trecifret millionbeløb af tyske strømforbrugere for at undlade at producere 1,46 TWh CO2-neutral grøn strøm.

For at sætte det i en kontekst blev der i rekordåret 2019 produceret 16,16 TWh vindmøllestrøm i Danmark.

"Det er uudnyttede ressourcer, som vil være mere gavnlige for miljøet, hvis de var i brug. Hvis vi tager den helt op i helikopteren, forsøger man at konstruere energipolitik således, at den mest svinende strømproduktion også koster mest. Så hvis man frigør specialreguleringen på et frit marked, er det ikke svært at forestille sig, at der vil være en masse aktører i form af kraftværker i vores nabolande, som vil kunne yde servicen til en bedre pris end den, Energinet og miljøet betaler i dag," siger Emil Gerhardt.

Energinet vil nu fortsætte dialogen med markedsaktører og igangsætte en offentlig høring. Systemoperatøren forventer, at den nye model for modhandel senest vil være på plads i andet kvartal 2022.

Energinet vil stoppe guldrandet grænsehandel

Vindbranchen frygter dobbeltregning for tyske flaskehalse

Danske vindmøller slukkes som aldrig før 

Relaterede artikler:

  • Foto: HENNING BAGGER/Henning Bagger / henning bagger

    Vindmøller producerer rekordmeget energi i Danmark

  • Foto: Jens Hartmann Schmidt

    Debat: Grænsebommen mod Tyskland skal ikke genintroduceres

    For abonnenter

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

!
Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Foto: Jonathan Damslund
Politik & Markeder

Regeringen tager blidt på sort energi i Nordsøen af frygt for retssag

De danske fossile energiselskaber beskattes så lidt som muligt ifølge EU’s forordning om det solidaritetsbidrag, fordi regeringen ikke ønsker et kompensationskrav. 
  • EL melder sig i kritikken af lovforslag omkring ekstraordinære overskud
  • SF er stærkt kritisk over dansk udmøntning af EU’s profitlofter

For abonnenter

Foto: Thomas Borberg
Politik & Markeder

Organisationer: Adgang til kritiske materialer er afgørende for den vedvarende økonomi

Foto: Ox2
Renewables

OX2 udvikler 1,4 GW finsk havvind

For abonnenter

Foto: PR/Semco Maritime
Energiselskaber

Semco lander ny kontrakt med Equinor

Photo: Jens Dresling
Renewables

Grønne investeringer matchede i 2022 for første gang de sorte

Foto: motie.go.kr
Renewables

Vestas lider under uholdbart dyre fejl

For abonnenter

Læs også

Producenter af strøm skal beskattes af den indtjening, som overstiger et prisloft på 180 euro per megawattime. Til gengæld ser mellemhandlerne på det danske elmarked ud til at slippe. | Foto: Jens Dresling
Energiselskaber

Elmarkedets stenrige mellemhandlere står til at slippe for indgreb mod tårnhøje profitter

EU-landene har besluttet at opkræve ekstraordinært høj indtjening fra energiselskaber, der har tjent stort på energikrisen. Alligevel ser de danske mellemhandlere ud til at kunne beholde deres ekstraordinære indtjening.

For abonnenter

Foto: motie.go.kr
Renewables

Vestas lider under uholdbart dyre fejl

For tolvte kvartal i træk ligger mølleproducentens andel af garantihensættelser højere end målet. Det kan vi ikke leve på, erkender topchef.

For abonnenter

Foto: vestas
Renewables

Udfordringerne tyngede Vestas i 2022

Den danske mølleproducent forventer et lavere aktivitetsniveau i 2023, lyder det i foreløbig resultatudmelding. Inflation og færre installationer bliver udfordringerne. 

For abonnenter

Seneste nyt

  • Grønne investeringer matchede i 2022 for første gang de sorte – 14.54
  • Regeringen tager blidt på sort energi i Nordsøen af frygt for retssag – 27. jan.
  • Borr Drilling rejser 400 mio. dollar til at indfri gæld – 27. jan.
  • Semco lander ny kontrakt med Equinor – 27. jan.
  • Organisationer: Adgang til kritiske materialer er afgørende for den vedvarende økonomi – 27. jan.
  • Mærsk Supply Service indgår kontrakt til brasiliansk projekt – 27. jan.
  • Chevron leverer rekordoverskud i fjerde kvartal – 27. jan.
  • OX2 udvikler 1,4 GW finsk havvind – 27. jan.
  • EL melder sig i kritikken af lovforslag omkring ekstraordinære overskud – 27. jan.
  • Vestas lider under uholdbart dyre fejl – 27. jan.
  • SF er stærkt kritisk over dansk udmøntning af EU’s profitlofter – 27. jan.
  • Branchedirektør kalder udspil om solidaritetsbidrag for ”en skidt model” – 27. jan.
  • Green Power Denmark: Elloftet er et skræmmeeksempel på paniklovgivning – 27. jan.
  • Skatteminister ærgrer sig: Elmarkedets mellemhandlere kan beholde deres ekstraordinære overskud – 27. jan.
  • OK-koncernen opkøber aarhusiansk el-selskab – 27. jan.
Flere nyheder

Job

  • Planlægger - Denmark

  • PV Project Design & Development Engineer, EPC

  • Økonom eller statskundskaber med flair for koordinering og sekretariatsunderstøttelse

  • Financing Associate

  • Electrical Engineer specialised in PV systems

  • Bliv en del af at skabe energi til tiden – som Senior Proceskonsulent hos Energinet

  • Stærkstrømsingeniør til grønne reinvesteringsprojekter

  • Project Cost Estimator & Planner

  • Mechanical Engineer

  • Senior Engineering Project Manager

  • Projektleder - AURA Installation

  • Senior Rotating Equipment Engineer for Hydrogreen and Green Gases Projects

  • Kommercielt Orienteret Senior Product Manager

  • Områdechef til Forsyningsstrategi Energi i Hovedstaden

  • Ingeniør til energioptimering

  • Bæredygtigheds-lead på henholdsvis energiø Bornholm og energiø Nordsøen

  • Senior Project Manager

  • Asset Manager (Denmark) – vær med til at drive fremtidens energiprojekter

  • Ingeniør eller maskinmester til den grønne omstilling

  • Projektledelse af myndighedsprocesser i store havvindsprojekter

Se flere jobs

Watch Job

  • Forvaltningsservicechef i Vestforbrænding

  • Business Intelligence Specialist

  • Head of Compliance, DLA Piper Denmark

  • Business Controller til DAHL Advokatpartnerselskab i Jylland

  • Senior Porteføljemanager

Se flere jobs

Job

  • Planlægger - Denmark

  • PV Project Design & Development Engineer, EPC

  • Økonom eller statskundskaber med flair for koordinering og sekretariatsunderstøttelse

  • Financing Associate

  • Electrical Engineer specialised in PV systems

  • Bliv en del af at skabe energi til tiden – som Senior Proceskonsulent hos Energinet

  • Stærkstrømsingeniør til grønne reinvesteringsprojekter

  • Project Cost Estimator & Planner

  • Mechanical Engineer

  • Senior Engineering Project Manager

  • Projektleder - AURA Installation

  • Senior Rotating Equipment Engineer for Hydrogreen and Green Gases Projects

  • Kommercielt Orienteret Senior Product Manager

  • Områdechef til Forsyningsstrategi Energi i Hovedstaden

  • Ingeniør til energioptimering

  • Bæredygtigheds-lead på henholdsvis energiø Bornholm og energiø Nordsøen

  • Senior Project Manager

  • Asset Manager (Denmark) – vær med til at drive fremtidens energiprojekter

  • Ingeniør eller maskinmester til den grønne omstilling

  • Projektledelse af myndighedsprocesser i store havvindsprojekter

Se flere jobs

Kolofon

EnergiWatch
Søg

Sektioner

  • Energiselskaber
  • Olie & Gas
  • Renewables
  • Cleantech
  • Politik & Markeder
  • English
  • Sitemap
  • RSS feeds

Redaktør

Maz Plechinger

mp@energiwatch.dk

Tlf.: +45 3330 8323

Ansv. chefredaktør

Anders Heering

Udgiver

JP/Politikens Hus A/S

Annonceafdeling

annoncering@infowatch.dk

Tlf.: +45 7077 7448

Annoncering

Jobannoncering

job@infowatch.dk

Tlf.: +45 7077 7448

Job

Abonnement

Prøv EnergiWatch gratis eller få tilbud på et abonnement, der passer til lige netop dig eller din virksomhed.

energiwatch@infowatch.dk

Tlf.: +45 7077 7448

Læs mere om abonnement her

Adresse

EnergiWatch

Rådhuspladsen 37

1785 København V

Tlf.: +45 3330 8320

Retningslinjer

  • Persondatapolitik

Copyright © EnergiWatch — Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret

Microsoft er i gang med at udfase Internet Explorer – det er vi derfor også.
Vi anbefaler en af følgende browsere for en bedre oplevelse. Klik på et af ikonerne for at downloade en ny browser.

Med venlig hilsen,
EnergiWatch

Google ChromeMozilla FirefoxMicrosoft Edge