41,5 TWh svensk og norsk energi godkendt i tredje kvartal

I slutningen af ​​tredje kvartal 2020 er anlæg i elcertifikatsystemet med en nominal årlig produktion på 41,5 TWh sat i drift og godkendt.
Foto: Janus Engel
Foto: Janus Engel

Fælles mål mere ny vedvarende energi i 2020 har sat skub i produktionen i Norge og Sverige.

Ifølge den norske energimyndighed NVE der taget VE-produktion i brug med en nominal årlig produktion på 41,5 TWh i Norge og Sverige gennem elcertifikatordningen. Af de 41,5 er 28,0 TWh bygget i Sverige, mens de resterende 13,5 TWh er i Norge.

De to lande havde fremsat et mål, der i hvert fald nu er nået. Det fælles mål lød på 28,4 TWh ny vedvarende energiproduktion inden udgangen af 2020. Derudover har Sverige et mål om yderligere 18 TWh frem til 2030.

Og der er også mere vedvarende energi på vej for de to lande. Det er per oktober opgjort, at der er 15,9 TWh under anlægning, der forventes at være i drift inden udgangen af 2021. Heraf kommer de 8,5 TWh til at befinde sig i Sverige, mens de 7,4 TWh kommer til at være i Norge.

De sidste par års massive vindudbygning i de to lande har gjort det en kende lettere at ramme målene for vedvarende energiproduktion. Men det har samtidigt også givet anledning til en del hovedpine.

Norge og Sverige har siden 2011 haft et fælles støttesystem for vedvarende energi, men ordningen, der populært kaldes for certifikatsystemet, blev skrottet i september, hvor den skal være komplet udfaset ved udgangen af 2021.

Ordningen har i de sidste par år været et stigende problem for især vindsektoren i de to lande. Og det er altså her, den massive vindudbygning har givet en smule ondt i hovedet.

Støttesystemet blev indført som en markedsbaseret statsstøtte, hvor VE-producenter modtager et beløb per produceret MWh ud af en fastsat pulje.

Eftersom puljen er en konstant, og produktionen er en variabel, betyder det, at støttebeløbet varierer afhængig af, hvor meget vedvarende energi, der bygges. Jo mere der bygges, jo lavere bliver støtten.

Som tidligere beskrevet af bl.a. EnergiWatch vil stopdatoen for tildeling af certifikater være den 31. december 2021, mens systemet lukkes fuldstændig ned i 2035.

Svensk Vindenergi: Støttestop gør ondt værre

Sverige vil stoppe statsstøtte fra udgangen af 2021

Sverige og Norge enige om aftale om støttestop for vind og sol

 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Ken Bonefeld Nielsen, sikkerhedsrådgiver, Norlys

Norlys forbereder sig på det næstværste

For abonnenter

Anne Højer Simonsen, klimapolitisk chef, DI | Foto: Foto: Søren Nielsen

Tilfredshed med CCS-udspil

For abonnenter

Læs også