Den 12. januar måtte topchefen for den tyske industrikæmpe Siemens, Joe Kaeser, brødebetynget komme med en erkendelse.

Jo, Siemens var til sinds at leve op til den kontrakt, der var indgået med indiske Adani på en ny australske kulmine. På trods af de massive protester, der i månedsvis fik tyskernes klejne ordre på 18 mio. euro til at blegne i dårlig omtale. Og selv om topchefen konstaterede, at han måske nok havde valgt anderledes, hvis han nu helt selv havde ejet industrikonglomeratet.

Men fremover slipper han for at komme med flere af den slags erkendelser. I forbindelse med årsregnskabet for Siemens Energy, som Joe Kaeser nu er formand for, erklærede selskabet, at det ikke længere vil levere til den for Siemens engang så vigtige industri.

"Med øjeblikkelig virkning vil Siemens Energy ikke længere deltage i nye udbud til rent kulkraftfyrede kraftværker," konstateres det i pressemeddelelsen.

Det er tyskerne imidlertid ikke ene om at annoncere tirsdag. Samme melding kommer således også fra Toshiba, der sidder på omkring en tiendedel af det globale marked for kulkraftværker uden for Kina.

Som led i det japanske konglomerats klimaplan – og i forlængelse af Japans nylige udmelding om CO2-neutralitet i 2050 – vil Toshiba ifølge Nikkei ikke længere tage nye ordrer på kulkraftværker ind. I stedet skiftes der fokus til vedvarende energi, der i hjemlandet står foran enorm vækst inden for ikke mindst havvind. Ifølge det japanske erhvervsmedie vil konglomeratet femdoble sine VE-investeringer til 160 mia. yen (9,6 mia. kr.) i 2022.

Med tirsagens udmeldinger begynder det at tynde ud blandt de store aktører på markedet uden for Kina, hvor efterhånden kun sydkoreanske Doosan er tilbage. I september annoncerede amerikanske GE, at de også planlægger at stoppe med at bygge nye kulkraftværker. Trods politiske ambitioner om det modsatte har den amerikanske kulindustri det da også svært med et kollaps i forbruget på hele 30 pct. i årets første halvdel.

Det betyder dog ikke, at kul ikke fortsat er kongen. Men i den tredje mavepuster for industrien på en enkelt dag, slog det Internationale Energiagentur fast, at tronen vakler gevaldigt.

Dels er den globale kapaciteten af installeret kulkraft stagnerende. IEA forventer nu, at den topper på 2.142 GW i 2022 – 11 GW mere end i år – før den begynder at falde i de kommende år. Dels og i altovervejende grad fordi installationerne af sol og vind kommer katalpulterende bagfra.

Fra at der i år er installeret cirka en tredjedel af den globale kulkapacitet, regner energiagenturet med, at kul i 2024 må abdiceret som klodens største energikilde målt på kapacitet. I 2025 forventes der at være installeret 2.349 TW sol og vind – 13 pct. mere end kulkapaciteten.

Siemens siger ja til kontroversiel kulmine