Pulje på 245 mio. kr. skal få flere til at energirenovere

I år skal en pulje på 245 millioner kroner tilskynde boligejere til at gøre deres hjem mere klimavenlige ved blandt andet at skifte til grønne varmepumper.
Foto: sparenergi.dk
Foto: sparenergi.dk
Af Ritzau

Boligejere kan fremover søge om tilskud til boligforbedringer, der sparer energi.

Det skal tilskynde flere boligejere til at gøre deres hjem mere klimavenlige og bidrage til målet om at reducere CO2-udledningen med 70 procent inden 2030.

Det oplyser Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet i en pressemeddelelse.

"Nu gør vi vores grønne ambitioner til konkret handling. Målet er, at der skal bruges mindre energi på at opvarme de danske hjem og dermed reducere CO2-udledningen," siger klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen (S) i pressemeddelelsen.

Ifølge meddelelsen kan de enkelte boligejere få flere tusind kroner i tilskud til klimarenoveringer i hjemmet.

Det kan være alt fra bedre isolering af loft og vægge, til nye vinduer eller grønne varmepumper.

"Der er mange fordele ved energiforbedringer. De forøger boligens værdi og giver lavere udgifter til el og varme. Ofte giver de også bedre komfort og indeklima."

"Ved at give tilskud kan vi få gennemført en masse forbedringer nu, der ellers ikke var sket, eller først ville ske om mange år," siger Dan Jørgensen.

Tilskuddene til energirenoveringer stammer fra Bygningspuljen. Puljen er en udmøntning af to politiske aftaler fra henholdsvis 2018 og 2020.

Boligejere skal søge tilskud, før de går i gang med projektet - ellers kan de ikke få tilskud. Der er afsat 245 millioner kroner til Bygningspuljen i 2020.

Man kan søge via hjemmesiden sparenergi.dk/tilskud. Her kan man også med en beregner få et bud på, hvor meget man potentielt kan få i tilskud - og hvor mange penge, man kan spare i energiudgifter.

Dansk Byggeri vil bruge EU-milliarder på energirenovering: "Vi skal renovere hele bydele"

Medie: Regeringen vil lancere klimapulje på ti milliarder

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Ken Bonefeld Nielsen, sikkerhedsrådgiver, Norlys

Norlys forbereder sig på det næstværste

For abonnenter

Anne Højer Simonsen, klimapolitisk chef, DI | Foto: Foto: Søren Nielsen

Tilfredshed med CCS-udspil

For abonnenter

Læs også