Aalborg Portland udleder mere CO2 end udenlandske rivaler

Klimaminister Dan Jørgensen kaldte aftale med Aalborg Portland "fantastisk positiv", selv om den er uden straf.
Foto: HENNING BAGGER/Henning Bagger / henning bagger
Foto: HENNING BAGGER/Henning Bagger / henning bagger
AF RITZAU OG FREDERIK TIMM BENTSEN

Regeringen indgik i sidste uge en aftale med Aalborg Portland om at mindske udledningen fra cementvirksomheden med mindst 30 pct. frem mod 2030.

Nu viser det sig, at den nordjyske virksomhed udleder mere CO2 end en gennemsnitlig cementvirksomhed i udlandet.

Det skriver nyhedsmediet Nordtinget, der har fokus på politik i Nordjylland.

Klimaminister Dan Jørgensen (S) kaldte aftalen "fantastisk positiv", selv om ambitionen blev sat sidste år, og aftalen ikke indeholder sanktioner, hvis virksomheden ikke lever op til målet.

Men allerede nu udleder den nordjyske fabrik mere CO2 end sine udenlandske konkurrenter, fremgår det af et svar til Folketinget fra klimaministeren, hvis svar tager udgangspunkt i tal ra det internationale energiagentur IEA.

Konkret kan man læse, at fabrikken udleder 100-200 kilo mere CO2 per produceret ton cement end gennemsnittet fra udlandet. Aalborg Portland cirka 734 kilo CO2 per ton produceret grå cement i 2018. I verden var udledningen i snit 540 kilo per ton cement ifølge IEA.

Kritik af talgrundlaget

Aalborg Portland mener dog ifølge Nordtinget selv, at virksomheden fremstiller en renere og stærkere cement end konkurrenterne. Energiagenturet skelner i sine beregninger ikke mellem hvid og grå cement, hvor sidstnævnte er mindre CO2-krævende, forklarer Thomas Uhd, som er virksomhedens head of sustainability og external relations.

For hvid cement alene ligger Aalborg Portland dog også næsten 200 kilo højere end det internationale snit. Det fremgår af industriens egen organisation Global Cement and Concrete Association (GCCA).

Ministeren fremhæver, at Danmarks største enkeltudleder af CO2 anvender et andet råstof. Så man kan ikke sammenligne de danske og de internationale tal. Desuden påpeger han, at udvikling af cement kræver meget energi.

"Aalborg Portland har store ambitioner i forhold til at reducere deres klimaaftryk og har i forbindelse med regeringens klimapartnerskaber bidraget med en række anbefalinger, der skal understøtte drivhusgasreduktioner for den energiintensive industri," skriver Dan Jørgensen til Ritzau.

Kritik af aftalen

Som CleantechWatch løbende har beskrevet, har aftalen mellem regeringen og Aalborg Portland i sin korte levetid mødt kritik fra flere sider.

Først kritiserede brancheorganisationen SMVdanmark, der repræsenterer de små- og mellemstore virksomheder, aftalen for at give særbehandling til en stor udleder på bekostning af de små virksomheder i kampen mod de 70 pct. reduktion i 2030.

Senere stemte flere af regeringens støttepartier i form af Enhedslisten og De Radikale i, da de mente, regeringen havde oversolgt aftalens betydning for den grønne omstilling.

CleantechWatch beskrev i sidste uge, hvordan aftalens grundmål om at reducere Aalborg Portlands udledning med 30 pct. reelt alene forpligter cementgiganten til at reducere sit samlede CO2 til niveauet i 1990.

Støttepartier kritiserer regeringens cementaftale: Groft oversolgt

Aalborg Portland forpligter sig alene til samme CO2-udledning som i 1990 

Ingen sanktionsmuligheder i regeringens Aalborg Portland-aftale 

EL og R kritiserer regeringens cementaftale: Groft oversolgt

Aalborg Portland forpligter sig alene til samme CO2-udledning som i 1990

 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Ken Bonefeld Nielsen, sikkerhedsrådgiver, Norlys

Norlys forbereder sig på det næstværste

For abonnenter

Anne Højer Simonsen, klimapolitisk chef, DI | Photo: Foto: Søren Nielsen

Tilfredshed med CCS-udspil

For abonnenter

Læs også