EnergiWatch

Landbrugets direktør sender advarsel mod CO2-afgift

En ensartet afgift på CO2-udledning vil ikke give mening, mener Anne Arhnung, direktør i Landbrug & Fødevarer.

Foto: Jacob Ehrbahn/Ritzau Scanpix

Det falder ikke i god jord hos Landbrug & Fødevarer, at Christiansborg-politikerne overvejer at give CO2-afgifter til landbruget.

Det får direktøren i lobbyorganisationen til at sende en klar advarsel til de danske politikere.

Det skriver Børsen.

"Det er jo sådan en teoretisk model, som i værste fald vil slå vores erhverv ihjel, Jeg synes ikke, at sådan en afgift passer ned over landbrugs- og fødevareerhvervet. Meningen med en afgift må jo være, at man kan dreje på nogle håndtag ift. at gøre sig selv bedre. Når vi taler om metan og lattergas fra et landbrug og de biologiske processer, så er det bare rigtigt svært at skrue nogle modeller sammen, som man kan se, giver mening," siger Anne Lawaetz Arhnung til avisen.

I stedet slår direktøren på villigheden hos landmændene til at gå af med jorde, der har høj udledning af CO2. Det er ifølge hende et af værktøjerne til at sænke udledningen.

(Denne artikel er leveret af vores søstermedie AgriWatch)

Minister advarer mod afgifter og kalder De Radikale rabiate

Skatteminister afviser lavere beskatning for solceller på lavbundsjorde

Relaterede

Seneste nyt

Energijob

Se flere

Se flere