Støttepartier efterlyser penge til klima i finanslovsudspil

"Jeg ved ikke, om finansministeren har glemt, at vi har en galloperende klimakrise, vi skal tage os af," siger bl.a. SF's finansordfører Lisbeth Bech-Nielsen om regeringens finanslovsudspil, der præsenteres mandag.
Foto: HENNING BAGGER/Henning Bagger / henning bagger
Foto: HENNING BAGGER/Henning Bagger / henning bagger

Der mangler penge til især klima i regeringens udspil til en finanslov for 2021, mener SF, Enhedslisten og De Radikale ifølge dr.dk.

"Vi lever i en usikker tid, og derfor skal vi også holde hånden under danske virksomheder. Men samtidig har vi en galloperende klimakrise, vi skal tage os af. Og det ved jeg ikke, om finansministeren har glemt," siger Lisbeth Bech-Nielsen, der er finansordfører for SF.

Udgifterne til at håndtere coronakrisen har taget en stor luns af Danmarks økonomi, og det kommer til at fortsætte et stykke tid endnu, fremgår det af regeringens finanslovsforslag for næste år, som Ritzau har set.

Regeringen budgetterer med et underskud på 0,5 procent af bruttonationalproduktet på de offentlige finanser næste år.

I henhold til budgetloven er netop 0,5 procent af bnp det maksimalt tilladte underskud, der må være på de offentlige finanser. Pengene skal være med til at finansiere velfærden i Danmark. Og de skal sørge for, at det er muligt at opretholde ambitionerne på for eksempel klimaområdet, skriver Ritzau.

Krigskassen

Regeringens udspil betyder, at der skal afsættes 9,2 millarder til coronakrisen og dens afledte konsekvenser. En såkaldt 'krigskasse', der skal være med til at hjælpe den coronaramte danske økonomi, skriver Ritzau.

For Radikale Venstre er prioriteringen af klimakrisen også et rungende spørgsmål.

"Jeg hører ikke et ord om midler afsat til at nå vores klimamål, men det skal vi. Fordi vi skal levere i den her periode," siger finansordfører Sofie Carsten Nielsen til dr.dk.

Finansminister Nicolai Wammen (S) præsenterer i dag regeringens forslag til finansloven for 2021.

 

 

 

 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Ken Bonefeld Nielsen, sikkerhedsrådgiver, Norlys

Norlys forbereder sig på det næstværste

For abonnenter

Anne Højer Simonsen, klimapolitisk chef, DI | Foto: Foto: Søren Nielsen

Tilfredshed med CCS-udspil

For abonnenter

Læs også