EnergiWatch

Regeringen vil helst skubbe biobrændstof-slagsmål ind i efteråret

Regeringen er i fuld gang med forhandlingerne om iblandingskravet, men der er ikke udpræget opbakning til endnu en forlængelse mod mere langsigtede planer som en del af efterårets klimaforhandlinger på transportområdet.

For anden gang indenfor et år skal regeringen nu forhandle om, hvad der skal drive danske biler. | Foto: Henning Hjorth

Da regeringen indkaldte til forhandlinger for et par uger siden om iblandingskravet og biobrændstofloven, var det lidt af en lappeløsning, som der skulle rettes op på.

I 11. time besluttede regeringen nemlig sidste år at hæve iblandingskravet af biobrændstof fra 5,75 til 7,6 procent for at leve op til EU's brændstofkvalitetsdirektiv i 2020, for derefter at blive sænket igen i erkendelse af 1-generation biobrændstofs CO2-belastning.

Socialdemokratiets klima- og energiordfører, Anne Paulin, kaldte det slet og ret for en "et-årig lappeløsning".

Spørgsmålet er nu, om de nye forhandlinger skal sætte endnu en lap på ordningen, eller om slangen skal skiftes fuldstændigt.

Modvillige forhandlinger

Klima- og energiminister Dan Jørgensen (S) er nemlig blevet trukket hen til forhandlingsbordet, efter han før sommerferien fik en næse af oppositionen og støttepartiet Radikale Venstre for ikke at indkalde til forhandlinger hurtigt nok.

Forhandlingerne pågår nu, men regeringen så hellere, at emnet blev behandlet, når klimaforhandlingerne på transportområdet åbnes til efteråret, efter Eldrup-kommissionens konklusioner er blevet præsenteret.

Derfor har regeringens oplæg været en forlængelse af det nuværende iblandingskrav til 2021 og 2022 for at skabe afklaring på området på den korte bane, mens at de langsigtede planer skal lægges til efterårets forhandlinger.

"Grunden til, at vi lige nu er i gang med forhandlinger om iblandingskravene for 2021, skyldes, at et flertal i Folketinget har krævet, at ministeren indkalder til forhandlinger om rammerne for 2021. Socialdemokratiet havde ønsket at tage debatten i forbindelse med forhandlingerne om transport senere på året, men tager det selvfølgelig alvorligt, når et flertal i Folketinget i skarpe vendinger har udtrykt, at de ikke kan vente på dette," siger Anne Paulin:

"På baggrund af de borgerlige partier og Radikales krav om en hurtig forhandling på området, har regeringen derfor foreslået en forlængelse i 2021. En mere langsigtet løsning for årene herefter, ønsker vi stadig at drøfte i sammenhæng med den øvrige omstilling af transporten senere på året."

Spørgsmålet om fødevarer i tanken

Brændstofbranchen og flere partiers utilfredshed med sidste års forlængelse kan dog besværliggøre endnu en forlængelse. Flere partier, både i oppositionen og i form af støttepartier, ønsker, at der ændres på aftalen nu.

"Vores holdning er, at sidste års aftale var en dårlig aftale, som ikke skal forlænges. Vi har den grundholdning, at i det omfang at EU har krav om avancerede biobrændstoffer, vil vi gerne prioritere det til den del af transportsektoren, som har sværest ved at elektrificere, som lastbiler og busser. Det giver mening til forskel fra iblanding i al benzin og diesel med 1. G biobrændstof lavet af fødevarer," siger Enhedslistens energiordfører, Søren Egge-Rasmussen.

Socialdemokratiet siger til EnergiWatch, at de er fuldt ud enige med Enhedslistens udlægning, men at de helst ser diskussionerne taget som en del af forhandlingerne på transportområdet senere på efteråret.

I modsætning til Enhedslisten står eksempelvis oppositionspartiet Venstre, der for nyligt udtalte, at man vil have mere iblanding.

"Vi går til klimaforhandlingerne inden så længe, og det er nødvendigt, at vi får en afklaring på iblandingskravet. Jeg oplever, at regeringen tøver, men hele branchen har brug for en afklaring, og vi er ikke i tvivl om, at vi som minimum skal fastholde en iblandingsprocent på 7,6 – helst så høj som muligt," sagde Venstres folketingsmedlem, Marie Bjerre, tidligere i sommer, da hun besøgte biodieselproducenten Emmelev sammen med tidligere energiminister, Lars Christian Lilleholt (V).

Ligestilling med el

Et tilbagevendende emne for biobrændstofloven er spørgsmålet om fortrængningskrav og en ligestilling af el og biobrændstof for opfyldelse af VE-kravet for transportsektoren.

Ifølge markedsreguleringschef for Eon, Peter Bjerregaard, ville en ligestilling ifølge hans beregninger betyde en erhvervsøkonomisk effekt på lige over 400 mio. kr., en statsfinansiel effekt på knap 92 mio. kr. samt en betydelig tilskyndelseseffekt for el i transporten, gennem salg af tickets fra aktører i markedet.

Gennem det vurderer Peter Bjerregaard bl.a., at omkostningen ved at drive en elbus eksempelvis vil blive sænket med 100-150.000 kr. årligt, hvis el blev ligestillet i biobrændstofloven.

"En ligestilling mellem el og andre energiformer vil medføre, at dieselbusser i så fald kommer til at høre fortiden til. Det vil simpelthen ikke længere være rentabelt at indkøbe nye dieselbusser, hvis el blev ligestillet under det generelle iblandingskrav, da VE-bidraget i forhold til iblandingskravet vil tilskynde en øget anvendelse af el i transporten,” siger Peter Bjerregaard, der påpeger, at Klimarådet og Rådet for Grøn Omstilling ligeledes har anbefalet en ligestilling.

Opbakning fra støttepartier

Adskillige svar fra ministeren illustrerer dog, hvorfor man ikke ønsker at ligestille el.

"EU har tidligere givet udtryk for, at man ikke umiddelbart kan give statsstøtte til biobrændstoffer og samtidig lade dem være omfattet af et iblandingskrav, da der vil være tale om dobbelt regulering i form af krav og [ministerens understregning, red.] tilskud. Da elbiler modtager massiv offentlig støtte, er det derfor tvivlsomt, om man samtidig vil kunne lade VE-el være omfattet af et iblandingskrav, da dette vil være konkurrenceforvridende, da de flydende biobrændstoffer ikke modtager statsstøtte," skrev Dan Jørgensen under sidste års forhandlinger på området.

De betydelige tilskud til elbiler, som afgiftsfritagelse og minimumsafgift ved opladning, afskrækker dog ikke støttepartier.

"Man siger, at der vil være tale om en dobbeltstøtte, hvis man gør det, men de nye elproduktionsanlæg får en meget lav statsstøtte, så det synes jeg ikke er et godt argument. Vi synes, det er alletiders, hvis man kan favorisere el i de tilfælde, hvor det er den grønneste løsning," siger Søren Egge Rasmussen.

Radikale Venstres energiordfører, Ruben Kidde, kan bakker ligeledes op.

"Ja, vi mener, at el bør medregnes i biobrændstofloven," skriver han til EnergiWatch.

Nu går EU ind i den grønne overgangsfase med Paris i vest og gas i øst

Biogasbranchen: Vi havde forventet mere

Radikale savner kroner og øre i regeringens PtX-planer

Tyskland vil bruge 67 milliarder på grøn brint

Klimakøreplan: Den tunge vejtransport kommer ikke i mål i 2030

 

Mere fra EnergiWatch

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Se flere jobs