EnergiWatch

Wärtsilä skal lave kraftværk og energilager på De Amerikanske Jomfruøer

Det finske energiselskab har vundet en aftale på et 36 MW-anlæg samt et energilager – begge dele leveres til tidligere dansk koloniområde.

Foto: Wärtsila/PR

Finske Wärtsilä fremlægger tirsdag en ny EPC-kontrakt, der giver energiselskabet lov at opføre et kraftværk med fire generatorer og energilagersystem på De Amerikanske Jomfruøer.

Anlægget skal både kunne forbrænde LPG- og LFO-gas, mens det samtidig skal kunne lagre energi via Wärtsiläs egen batteriteknologi. Dets samlede output skal op på 36 MW, mens energilageret skal kunne tilføre 9 MW i op til to timer ad gangen.

Løsningen skal være med til at holde hånden under øernes strømforsyning og gøre denne mere pålidelig. Samtidig skal det gøre øerne mindre afhængige af dieselolie. Det fortæller Lawrence Kupfer, der er adm. direktør for De Amerikanske Jomfruøers vand- og strømautoritet, i en pressemeddelelse.

Edmund Phillips, som er Wärtsiläs forretningsudviklingschef, bemærker samme sted, at hybridløsningen mellem LPG og LFO vil sikre større fleksibilitet og stabilitet i nettet omkring øgruppen.

"Projektet viser, hvilke unikke teknologiske egenskaber der er forbundet med at kombinere et kraftværk og et energilager, og det understreger vores engagement i forhold til at skabe en energiomstilling imod systemer, som er baseret på lavere CO2-udledning," siger han.

Planen er, at anlægget skal være i fuld drift fra foråret 2022.

 

Wärtsilä skal bygge 200 MW kraftværk i Sydamerika 

Wärtsilä får ny chef for energidivisionen 

Mere fra EnergiWatch

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Se flere jobs