For 200 år siden ændrede Ørsted verden med elektromagnetismen

21. juli 1820 fremlagde H.C. Ørsted sin store opdagelse, som har fået enorm betydning for vores dagligdag.
H.C. Ørsted-statuen i Ørstedsparken i København. | Foto: Niels Christian Vilmann//
H.C. Ørsted-statuen i Ørstedsparken i København. | Foto: Niels Christian Vilmann//
AF RITZAU

Tirsdag er det 200 år siden, at den danske fysiker Hans Christian Ørsted fremlagde sin epokegørende rapport om elektromagnetismen.

Teksten var en videnskabelig milepæl, der banede vej for fremskridt og nye opfindelser på en lang række områder.

Uden Ørsteds opdagelse ville vi ikke have moderne vindmøller, mobiltelefoner eller elektriske køretøjer. Den bruges også i højttalere, hvor elektrisk strøm og en magnet sætter højttaleren i bevægelse og laver lyd.

Ørsted havde tidligere på året i 1820 gjort den banebrydende opdagelse, da han under en forelæsning holdt en strømførende ledning hen over en kompasnål.

Nålen bevægede sig under den elektriske påvirkning.

Ørsteds påvisning af sammenhængen mellem elektricitet og magnetisme anvendes i elektromotoren og dynamoen, der omsætter elektrisk energi til mekanisk energi.

Fra 1820 gik det stærkt. Allerede få år senere blev den første primitive elektromotor fremstillet.

Og der kom rigtig skred i tingene, da den engelske kemiker og fysiker Michael Faraday gik den modsatte vej af Ørsted og kunne frembringe elektricitet ved hjælp af magnetisme.

I industrien brugte man senere i 1800-tallet opdagelsen til at erstatte hver enkelt fabriks egen dampmaskine. I stedet anvendte man dampmaskiner til at producere elektricitet på elværker og brugte så elektromotorer ude på den enkelte virksomhed til at hente energi.

H.C. Ørsted var ud over forskning optaget af det danske sprog, som han gerne så fortrænge latin, hvor det var muligt.

Han konstruerede op mod 2000 nye ord, hvoraf mange har overlevet til i dag. Heriblandt ilt, brint og sommerfugl.

Ørsted flekser muskler med solkøb i USA

Ørsted indgår historisk stor elkøbsaftale 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Ken Bonefeld Nielsen, sikkerhedsrådgiver, Norlys

Norlys forbereder sig på det næstværste

For abonnenter

Anne Højer Simonsen, klimapolitisk chef, DI | Foto: Foto: Søren Nielsen

Tilfredshed med CCS-udspil

For abonnenter

Læs også