Danmarks affaldsplan kan skade klimaet

For at hjælpe klimaet vil Danmark standse importen af affald til forbrænding. Men det efterlader blot problemet til andre lande, siger eksperter.
Foto: Jens Dresling
Foto: Jens Dresling
AF RITZAU FINANS

Aftalen "En grøn affaldssektor 2030", som i juni blev indgået i Folketinget, betyder, at Danmark vil udfase al import af affald fra udlandet til forbrænding her i landet de kommende år.

Men det kan mod hensigten ende med at skade klimaet mere, end det gavner, forudser eksperter.

Det skriver Jyllands-Posten tirsdag.

Lande som Storbritannien, Tyskland og Italien, der ikke har tilstrækkelig kapacitet som Danmark, kan få problemer de kommende år og ende med at deponere deres restaffald.

Marie Münster, der er professor ved Danmarks Tekniske Universitet, siger til Jyllands-Posten, at det både økonomisk og klimamæssigt er en god idé, at Danmark importerer affald.

"Fordi vi i Danmark er dygtige til at udnytte affaldet til fjernvarme, kan vi udnytte det bedre end mange andre lande."

"På den måde gør vi både dem og klimaet en stor tjeneste ved at forbrænde det i Danmark," siger hun til avisen.

En svensk undersøgelse har vist, at der udledes dobbelt så meget drivhusgas fra affald, der opbevares på en losseplads i Italien, end hvis det bliver kørt til Sverige og forbrændt.

Mauro Anastasio, affaldsekspert hos European Environmental Bureau, der er et europæisk netværk af miljøorganisationer, siger, at eksport af affald til de lande, der håndterer det bedst, giver god mening.

I den politiske aftale står, at det er "sandsynliggjort, at mindre import af affald til Danmark på sigt ikke forventes at føre til øgede udledninger i udlandet".

På grund af ferie har det ikke været muligt for Jyllands-Posten at komme til at tale med klimaminister Dan Jørgensen (S) eller en ordfører fra regeringspartiet.

I et svar skriver ministeriet, at "analyser peger på, at der på et tidspunkt kan blive overkapacitet til forbrænding af affald i Nordeuropa".

Ministeriet kan dog ikke oplyse, hvornår den overkapacitet forventes.

Ifølge en fremskrivning fra paraplyorganisationen for de europæiske affaldsselskaber, Cewep, vil der i 2035 i Europa kun være kapacitet til at forbrænde omkring to tredjedele af det restaffald, der er tilbage efter sortering.

Resten kan ende på lossepladser rundt om i Europa.

Grøn plan for bioaffald annulleret – frygter enormt CO2-udslip

ARC's testanlæg skal fange 12 ton CO2 i døgnet – målet er 100 gange mere 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Ken Bonefeld Nielsen, sikkerhedsrådgiver, Norlys

Norlys forbereder sig på det næstværste

For abonnenter

Anne Højer Simonsen, klimapolitisk chef, DI | Foto: Foto: Søren Nielsen

Tilfredshed med CCS-udspil

For abonnenter

Læs også