EnergiWatch

Debat: Lad os puste liv i økonomien med vind og sol

Den danske økonomi bør kickstartes ved at investere i forebyggelse af den krise, der vil ramme verden: Nemlig klimakrisen. Det skriver Kristine Grunnet, der er branchechef for vedvarende energi i Dansk Energi, i dette debatindlæg.

Foto: PR / Vattenfall

Coronakrisen giver store ar. Sundhedsmæssige, følelsesmæssige og økonomiske. I takt med at vi langsomt og sikkert åbner samfundet op, må vi derfor forberede os på, hvordan vi kickstarter økonomien bedst. Her bør vi tage et offensivt men nødvendigt valg og investere os ud af den nuværende krise ved at investere i at forebygge den næste: klimakrisen. Her er fremrykningen af investeringer i landvind og solceller et oplagt indsatsområde.

Mange forbinder grøn omstilling i Danmark med vindmøller. Men udviklingen af billigere og mere effektive solceller har betydet, at vindmøller og solceller i dag konkurrerer om at være den billigste grønne energikilde.

Og faktisk er de to teknologier ikke bare konkurrenter. De er et elektrisk makkerpar. For når solen skinner, blæser det ofte ikke, og når vinden har godt fat i trætoppene, gemmer solen sig. De to teknologier komplimenterer hinanden og sikrer, at der er strøm i stikkontakten. 

I Energiaftalen fra 2018 blev det besluttet at gennemføre teknologineutrale udbud, hvor sol og landvind konkurrerer om, hvem der billigst kan producere mest grøn strøm. Vi har allerede set fantastiske resultater i 2018 og 2019, hvor udbudsmodellen blev testet med rekordlave støttesatser på mindre end to øre/kwh.

Vi har et regulatorisk set-up, som virker. Derfor er det bare om hurtigt at sætte gang i endnu et udbud i 2020 og fastholde de midler, som allerede er afsat. Det vil stimulere beskæftigelsen og give danskerne masser af billig grøn strøm fra både solceller og vindmøller hurtigt.

Nogle vil med god grund spørge, om der nu også er plads til alle de vindmøller og solceller. Svaret er: JA! En analyse fra Energistyrelsen viser, at der er masser af plads i kommunerne til ny billig og grøn produktion af energi.

Derfor bør regeringen lave forpligtende aftaler mellem kommuner og stat, hvor kommunerne indsender en oversigt over områder udpeget til vindmøller og solceller svarende til 30 procent af de arealer, analysen kortlægger som værende egnende til landbaseret vedvarende energi. Og politikerne bør etablere et fasttrack, så klager over kommende grønne projekter maksimalt kan tage fire måneder at behandle. Det vil gavne den demokratiske proces og sikre både klagers og opstillers retssikkerhed.

Der er faktisk endnu en åben dør, vi kan sparke ind. Skal landbrugets klimabelastning reduceres, er det nødvendigt - som landbruget selv og en række grønne NGOer påpeger - at udtage lavbundsjorde. Det bliver dyrt, hvis ikke det gøres smart.  

Heldigvis kan mange af lavbundsjordene bruges til solceller og vindmøller og bør derfor øremærkes til det formål. Investorerne i solceller og vindmøller kan afholde omkostninger til opkøb eller leje af arealerne under forudsætning af, at arealerne fastholdes som landbrugsjord og beskattes sådan. Det betyder masser massiv reduktion af landbrugets CO2 udledninger og ny grøn strøm, som etableres uden at belaste statskassen.

Fremrykning af investeringer af vindmøller og solceller er et grønt kinderæg, som politikerne hurtigt bør beslutte at gennemføre på bagkant af coronakrisen.

Dansk Energi vil sparke økonomien i gang med grøn strakspakke 

Overblik: En sand byge af forslag til at kickstarte økonomien rammer politikerne

Klimarådsformand: Genopretning af økonomien skal have klimaet for øje 

Mere fra EnergiWatch

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Se flere jobs