
Klimapartnerskabet for luftfarten ser sig nødsaget til at udskyde offentliggørelsen af deres rapport, der skulle komme med anbefalinger til at sænke CO2-udledningen i luftfarten som følge af corona.
Det skriver Børsen.
"Det er udskudt indtil videre. Det har den årsag, at luftfarten er optaget af helt andre problemer og en luftfartsbranche, der langsomt, men sikkert lukker ned," siger Michael Svane, der er branchedirektør i DI Transport, til Børsen.
Han fortæller videre, at rapporten egentlig er færdig, men at coronakrisen, der tvinger mange fly på jorden, måske betyder, at luftfarten må revurdere sine anbefalinger, da krisen kan have haft betydning for ideerne til at nedbringe branchen CO2-udledning.