EnergiWatch

Tommy Ahlers lancerer nyt 14. klimapartnerskab

Iværksætterne er en overset gruppe i regeringens 13 klimapartnerskaber med regeringen, mener Venstres erhvervsordfører Tommy Ahlers, der derfor lancerer et 14. klimapartnerskab – klimapartnerskabet for iværksættere.

Foto: Claus Bonnerup/claus bonnerup

Energi, transport, life science og meget mere. De fleste brancher er repræsenteret i regeringens 13 klimapartnerskaber med erhvervslivet, der skal finde på klimaløsninger, men ét klimapartnerskab har manglet, lyder det fra Venstres erhvervsordfører Tommy Ahlers.

Det skriver Børsen.

"Når vi kigger på det kommissorium, der er, og hvem der sidder i de 13 klimapartnerskaber, så har man glemt iværksætterne. Så nu laver vi det 14. klimapartnerskab, som består af iværksættere, investorer, og dem, der arbejder med iværksætteri på universiteterne," siger Tommy Ahlers til Børsen.

Han regner med, at klimapartnerskabet for iværksættere kan komme med anbefalinger midt i maj, så kan det kan nå at spille ind i klimahandlingsplanerne.

(Denne artikel er leveret af vores søstermedie PolicyWatch)

De Radikale fastholder klima-trussel mod regeringen

Dan Jørgensen indkalder til forhandlinger om klimahandlingsplan 

Mere fra EnergiWatch

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Se flere jobs