Storbritannien og EU indleder samarbejdsforhandlinger

Næste skridt i Brexit er nu gået i gang.
Foto: POOL New/REUTERS / X80003
Foto: POOL New/REUTERS / X80003
AF RITZAU FINANS

Mandag begynder forhandlingerne mellem Storbritannien og EU om alt fra handel med varer til det interne sikkerhedssamarbejde.

Briterne har lagt vægt på den politiske uafhængighed og er parat til at forlade forhandlingerne allerede i juni. På den anden side understreger EU, at markedsadgang kun vil ske med en tilpasning fra Storbritanniens side.

Det skriver Financial Times.

Forhandlingerne kommer til at folde sig ud i et konferencecenter i Bruxelles, hvor omkring ti forskellige arbejdsgrupper vil mødes parallelt.

Arbejdsgrupperne vil behandle en lang række emner som handel, lufttransport og fiskerettigheder. Én af grupperne skal forhandle om det såkaldte "level playing field" - et kritisk punkt for EU - som skal sikre, at de to parter fører en lignende lovgivning på blandt andet miljø- og arbejdsmarkedsområdet.

Storbritanniens chefforhandler, David Frost, har ifølge Financial Times på forhånd stillet sig i opposition til dette. Han understreger, at EU-overvågning af Storbritanniens retslige anliggender strider imod hele brexit-projektet.

De to parter har på nuværende tidspunkt fastlagt seks forhandlingsrunder frem mod et topmøde i juni mellem den britiske premierminister Boris Johnson, EU's kommissionsformand, Ursula von der Leyen, og EU-præsident Charles Michel.

Og selv om flere eksperter ser en aftale som sandsynlig, er der altid en reel risiko for, at forhandlingerne slår fejl. Et sådant tilfælde vil føre til handelstold og usikkerhed om sikkerhedssamarbejdet, skriver avisen.

Boris Johnson fyrer energiminister

Boris Johnson: Briterne skal lede verdens frihandel

Hård brexit-bagkant skaber usikkerhed 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Ken Bonefeld Nielsen, sikkerhedsrådgiver, Norlys

Norlys forbereder sig på det næstværste

For abonnenter

Anne Højer Simonsen, klimapolitisk chef, DI | Foto: Foto: Søren Nielsen

Tilfredshed med CCS-udspil

For abonnenter

Læs også