EnergiWatch

Konsulentbesparelser rammer den grønne omstilling

S-regeringens bebudede opgør med statens brug af eksterne konsulenter rammer ifølge DI klimapartnerskaberne. Besparelserne kan ramme kvaliteten af det "afgørende forarbejde", advarer brancheorganisationen.

Foto: Jacob Ehrbahn

To af Socialdemokratiets politiske prestigeprojekter kolliderer: Besparelserne på det offentliges forbrug af eksterne konsulenter og regeringens 13 klimapartnerskaber.

Det skriver Dagbladet Børsen.

Om cirka en måned skal klimapartnerskaberne efter planen indlevere deres endelige rapporter til regeringen, hvilket i grove træk udgør erhvervslivets input til, hvordan regeringen med sin kommende klimahandlingsplan vil kunne nå sin ambition om en 70 pct. reduktion i udledninger inden 2030.

Ifølge brancheorganisationen Dansk Industri – der blandt andet varetager sekretariatsfunktionerne for flere af klimapartnerskaberne – kan kvaliteten af det omfattende analysearbejde dog risikere at blive betydeligt svækket, efter at Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet har droppet den planlagte brug af konsulenter, som skulle bistå regeringen i behandlingen af det af de 13 rapporter.

"Man vil lave verdens mest ambitiøse klimaplan, men alligevel vælger man at gennemføre besparelser, der kan ramme kvaliteten af det afgørende forarbejde frem mod klimahandlingsplanen. Samtidig risikerer det at forsinke processerne omkring klimahandlingsplanen," siger Henriette Søltoft, branchedirektør for DI Rådgiverne til avisen.

(Denne artikel er leveret af vores søstermedie PolicyWatch)

A.P. Møller-direktør advarer mod at sætte geotermi på hold

Tidligere klimakommissær: Danmark skal turde vælge fremtidens vindervirksomheder

Relaterede

Seneste nyt

Energijob

Se flere

Se flere