EnergiWatch

Verdens længste strømkabel under vand sikrer første indtægter

Næsten to år før den planlagt færdiggørelse af strømkablet North Sea Link har Statnett og National Grid fået tilladelse til at levere strøm til det britiske kapacitetsmarked.

Foto: PR / ABB

De første 100 mio. NOK (74 mio. DKK) i indtægter er sikret for verdens længste undervandskabel til transport af strøm, North Sea Link (NSL).

Der er tale om en vundet aktion for deltagelse i det britiske kapacitetsmarked i perioden 2022-2023. Beløbet deles ligeligt mellem de to partnere, norske Statnett og britiske National Grid og skal gå til finansierignen af det 720 km lange kabel, der vil have kostet 11-15 mia., når det står klar mod slutningen af 2021.

Statnett oplyser, at aftalen ikke vil resultere i begrænsninger på norsk side.

"Det er positivt for lønsomheden af NSL-kablet, at det kan deltage i det britiske kapacitetsmarked, og det er jo dejligt at kunne notere de første indtægter allerede nu," siger koncerndirektør for Statnett, Håkon Borgen, i en meddelelse.

Kablet mellem Norge og Storbritannien vil have en kapacitet på 1.400 MW, hvoraf aktionen tilkender et bidrag på 1.200 til det britiske kapacitetsmarked.

Afgående energiminister varsler energipolitisk krig mod regeringen

Nordiske systemoperatører blæser til krig mod truende vindkollaps

Relaterede

Seneste nyt

Energijob

Se flere

Se flere