Tysk medie: Plan for afvikling af kulkraftværker er på plads

Tysklands regering og delstater er enige om tidsplan for at tage kulkraftværker ud af drift, oplyser kilder.
Foto: INA FASSBENDER/AFP / AFP
Foto: INA FASSBENDER/AFP / AFP
AF RITZAU

Den tyske regering og landets kulproducerende delstater er natten til torsdag blevet enige om en tidsplan for afvikling af kraftværker, der producerer elektricitet fra brunkul. 

Det oplyser kilder med kendskab til samtalerne til Dpa. 

Forbundsregeringen i Berlin ventes at orientere om aftalen med delstaterne senere torsdag.

Afvikling af kulkraftværker en del af en plan om at ændre Tysklands energilandskab. 

Forbundskansler Angela Merkel havde onsdag inviteret delstatslederne fra Nordrhein-Westfalen, Sachsen, Sachsen-Anhalt og Brandenburg til samtaler i Berlin i et forsøg på at komme nærmere målet om en mere miljøvenlig energisektor.

Merkels regering har et mål om, at kul skal være udfaset fra energiproduktionen seneste i 2038. 

Energiselskaber håber til gengæld på at få flere milliarder i kompensation for at lukke deres kulkraftværker.

Den tyske regering brugte under samtalerne mere end seks timer på at tale med de påvirkede delstaters ledere om, hvordan man bedst løser de udfordringer, som en omlægning af energiindustrien vil medføre.

"Vi kommer kun til at lykkes med en succesfuld udfasning af kul, hvis vi får indbyggerne i de ramte områder med om bord på idéen," lyder det fra Armin Laschet, der er delstatsleder i Nordrhein-Westfalen.

En tysk kommission anbefalede sidste år, at der afsættes 40 milliarder euro - knap 300 milliarder kroner - til omlægningen af landets energiindustri.

Medie: Nyt tysk kulkraftværk får grønt lys

EU's kulkraftværker ser ned i et minus på 49 mia. kr. for 2019 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Ken Bonefeld Nielsen, sikkerhedsrådgiver, Norlys

Norlys forbereder sig på det næstværste

For abonnenter

Anne Højer Simonsen, klimapolitisk chef, DI | Foto: Foto: Søren Nielsen

Tilfredshed med CCS-udspil

For abonnenter

Læs også