EnergiWatch

"Forbedret" lov om overskudsvarme risikerer at lamme branchen

Lovforslaget, som skal indfri overskudsvarmens potentiale, kommer ikke til at have nogen som helst effekt, siger Dansk Fjernvarme og leverandør af løsninger til overskudsvarme, Coromatic.

Ifølge branchen ser det ud til, at der trods en for en forbedret lov om overskudsvarme fortsat vil blive fyret for gråspurvene i stor stil. | Foto: Jens Dresling/pxjd46677.jpg

Bestanden af gråspurve er ifølge Dansk Ornitologisk Forening mere end halveret siden midten af 1970'erne og nåede et foreløbigt lavpunkt under sidste måling i 2016, hvor antallet af gråspurve røg ned på 490.000 ynglende par.

Måske er det derfor, at vi i Danmark i så høj grad fyrer for dem. I et desperat forsøg på at få datidens brødnippende spurv tilbage i hobetal.

Ifølge Skatteministeriet fiser der i hvert fald 12,5 PJ overskudsvarme direkte ud til gråspurvene hvert år. Det er nok til at opvarme 128.000 husstande med varme, der ellers blot går tabt. Netop det enorme potentiale har betydet, at overskudsvarme har været højt på branchens ønskeliste i de seneste par år.

"Og så skal 2019 være året, hvor vi får en afklaring på, om politikerne reelt vil udnytte overskudsvarme," sluttede direktør i Dansk Fjernvarme, Kim Mortensen, sin ønskeseddel for energiområdet for lidt over et år siden.

Ønsket blev indfriet i slutningen af marts 2019, da den daværende V-regering præsenterede en såkaldt "forbedret aftale" om overskudsvarmen som en udløber af energiaftalen fra 2018. Aftalen var indgået med alle folketingets partier og ville indfri potentialet med et konkret mål om en øget andel af overskudsvarme på 35 procent.

Så ser vi dette forslag, som i høj grad ligner et skatteforslag og ikke et klimaforslag. Det virker tåbeligt.

Kim Mortensen, direktør, Dansk Fjernvarme.

Virkningsløst lovforslag

Det fik blandt andet et firma som Coromatic, der er ejet af tyske Eon og opererer i Norden, til at slikke sig om munden. Selskabet, der bygger kritisk infrastruktur til bl.a. datacentre, havde håbet på et mindre boom indenfor overskudsvarmen. Nu hvor lovforslaget haster mod en tredjebehandling i midten af måneden, er den optimisme ikke bare mildnet. Den er forduftet.

"Det her lovforslag er reelt set uden virkning. Det vil kun være relevant for de allerstørste virksomheder som Google, Apple og så dem, der allerede leverer overskudsvarme. På et samfundsniveau taler vi om en effekt meget tæt på nul. Som industri stiller det os ikke bedre til at lave energiinvesteringer indenfor overskudsvarme," siger adm. direktør for Coromatic, Søren Schønnemann.

Den eneste rigtige løsning er ifølge Søren Schønnemann at afgiftsfritage overskudsvarme. | Foto: PR / Coromatic
Den eneste rigtige løsning er ifølge Søren Schønnemann at afgiftsfritage overskudsvarme. | Foto: PR / Coromatic

I den anden ende af forsyningskæden ser direktør for Dansk Fjernvarme, Kim Mortensen, med bedrøvelse på forslaget.

"Det her lovforslag får en opbremsende effekt. Det kommer med garanti ikke til at fremme brugen af overskudsvarme. Det kan godt være, at overskudsvarme får en større udbredelse, men det bliver ikke takket være dette forslag. Det vil være på grund af teknologiske landvindinger og selskabers gode vilje. Det her forslag modarbejder tendensen," siger han og opfordrer på det kraftigste politikerne til at sætte forhandlinger på hold indtil klimaforhandlingerne er overståede.

En eklatant brøler

I overskriftsform vil lovforslaget forenkle reglerne om overskudsvarme og sætte afgifterne ned.

I øjeblikket er der en afgift på 50 kr. per GJ eller 33 pct. af salgsprisen, afhængig af hvilken afgift der vælges. I lovforslaget vil man fjerne de to forskellige afgifter og erstatte dem med to nye; en på 9,8 kr. per GJ og en på 25,5 kr. per GJ.

Den billigste afgift vil blive betalt af producenter, som er certificeret af Energistyrelsen. Protesterne mod disse ændringer har været mange i industrien, hvor høringssvar til lovforslaget har rangeret fra kritiske til hudflettende.

Og der er tvivl om, hvorvidt der overhovedet er tale om en afgiftsnedsættelse, når den procentuelle afgift fjernes.

"I lovforslaget går man ind og siger, at den gennemsnitlige betragtning af den nuværende afgift er 36 kr. per GJ. Så vælger man at sige, det nedsætter vi til 25,5 kr. per GJ. Men det her gennemsnitstal virker som om, at det er grebet ud af den blå luft. Vi aner ikke, hvordan de har regnet den gennemsnitsværdi ud. Og så kan du betale 9,8 kr. per GJ, hvis du er certificeret, men det er fuldstændig uklart, hvad certificeringen kræver, så det kan vi altså ikke regne med," siger Søren Schønnemann:

"Det er en eklatant brøler, og når ministeriet så siger, at de vil genbesøge lovforslaget efter to år, så er det jo en ren tilståelsessag. De erkender, at forslaget er så svagt formuleret, at det nok ikke holder i længden."

Udelukker mindre producenter

Coromatics primære kritik går på, at når afgiften på 33 pct. af salgsprisen erstattes med en afgift i kroner og ører så bliver det en de facto udgift for alle firmaer med undtagelse af de allerstørste at levere overskudsvarme til fjernvarmeselskaber.

"25,5 kr. per GJ er stadig alt for højt for langt størstedelen af danske virksomheder. Det bliver en stopklods i markedet, for vi må bare konstatere, at virksomheder sjældent investerer i en bedre fremtid for kloden, hvis det er for stor en udgift," siger Coromatics direktør.

Skatteministeriet oplyser til EnergiWatch, at det vil være muligt for virksomheder at forære overskudsvarme. I så fald vil afgiften i stedet skulle betales af fjernvarmeselskabet. Men det bliver heller ikke aktuelt, siger Kim Mortensen.

"Hvis et fjernvarmeselskab modtager overskudsvarme på eksempelvis 35 grader, så skal der benyttes en varmepumpe til at varme det op til en fjernvarmetemperatur på 70 grader. Den varmepumpe betales der energiafgift på, så det vil i praksis være en dobbeltbeskatning, som gør det for dyrt, så i langt de fleste tilfælde kommer det ikke til at blive realiseret. Fjernvarmeselskaber er forpligtiget til at varme op med den billigste løsning, og på den her vis bliver overskudsvarme simpelthen for dyrt," siger han.

Lovforslaget fjerner reelt set fjernvarmeselskabernes mulighed for at benytte gratis overskudsvarme, siger Kim Mortensen. | Foto: Steen Brogaard/Dansk Fjernvarme
Lovforslaget fjerner reelt set fjernvarmeselskabernes mulighed for at benytte gratis overskudsvarme, siger Kim Mortensen. | Foto: Steen Brogaard/Dansk Fjernvarme

Sidestilles med kul

Løsningen er ifølge flere selskaber og organisationer ligetil: Fjern afgiften på overskudsvarme.

"Hvorfor skal vi overhovedet have en afgift? Det giver god mening, at der er afgift på brændsel, men der er her tale om energi, hvor alternativet er, at det fiser ud af vinduet og erstattes af fossile brændstofstyper. Når overskudsvarme afgiftpålægges, så sidestilles det jo med kul og gas, og det er da hul i hovedet, hvis vi skal reducere CO2," siger Søren Schønnemann.

I Sverige er der ingen særskilt afgift på overskudsvarme, som på få år er blevet en af grundpillerne i landets fjernvarme. I 2018 udgjorde overskudsvarme 4,5 TWh af fjernvarmen i Sverige, hvilket svarer til 8 pct. af det samlede forbrug.

Både fjernvarmeselskabet Stockholm Exergi og Vattenfall giver mulighed for, at alt lige fra datacentre til supermarkeder kan sælge overskudsvarme til spotpris. Bare i Stockholm opvarmer Stockholm Exergi mere end 31.000 husstande med overskudsvarme, hvilket er en my mindre, end det tilsvarende tal for hele Danmark.

I dag kommer størstedelen af dansk overskudsvarme fra industrielle storspillere i Nordjylland og Trekantsområdet.

I Dansk Fjernvarme er ønsket til politikere en kende mere beskedent end en total afgiftsfritagelse. De vil bare gerne af med afgiften på den overskudsvarme, som de får overleveret gratis.

Falsk overskudsvarme

Når der overhovedet skal være en afgift på overskudsvarme, så er det tungtvejende argument fra Skatteministeriet, som har udformet lovforslaget, at det skal modarbejde såkaldt falsk overskudsvarme.

Falsk overskudsvarme dækker over en praksis, hvor virksomheder forbruger energi og producerer varme som primært formål og ikke som biprodukt af eksisterende produktion.

Ifølge Kim Mortensen ser de spøgelser i skatteministeriet.

"Det er en idé om, at man begynder at lave ekstra hundefodder, som ikke kan afsættes, på hundefodderfabrikken for at sælge overskudsvarme til fjernvarmen. Der skylder Skat så bare at fortælle, hvor de virksomheder befinder sig henne. For det kan simpelthen ikke betale sig. Falsk overskudsvarme er ikke noget, der eksisterer i min optik," siger han.

Søren Schønnemann ser også falsk overskudsvarme som et fatamorgana og mener grundlæggende set, at forslaget bærer præg af at være tænkt som et skatteforslag og ikke et klimaforslag.

"Hvis forslaget handler om at maksimere skattekroner, så giver forslaget mening. Der er selvfølgelig et samfund, som skal holdes i gang, og i industrien bidrager vi gerne, men hvis vi fjernede afgiften i dag, ville Danmark ikke lide overlast, for i dag fiser varmen bare ud til fuglene. Hvis man så lidt bredere på det, vil skatteministeriet sandsynligvis også finde positive afledte effekter, som ville skabe højere afkast for staten," siger direktøren for Coromatic.

Vent til efter klimahandlingsplaner

Som et sidste forsøg på at få politikerne til at skifte mening, har Dansk Fjernvarme sendt et brev til ordførerne med tre ønsker. Udover en afskaffelse af beskatning af foræret overskudsvarme, så Dansk Fjernvarme gerne, at forhandlingerne omkring lovforslaget ikke sluttede i midten af januar, men efter forhandlingerne om klimahandlingsplanen her til foråret.

"Vi ser ind i en fremtid, hvor vi får flere datacentre og power-to-x anlæg. Alle ting som er energiintensive og skaber store mængder overskudsvarme og så ser vi dette forslag, som i høj grad ligner et skatteforslag og ikke et klimaforslag. Det virker tåbeligt, og når en klimahandlingsplan står klar, er vi sikre på, at det blot vil være endnu mere tydeligt," siger Kim Mortensen.

Det sidste ønske er en bagatalgrænse for certificering, således at de mindste producenter er garanteret prisen på 9,8 kr. per GJ og ikke har unødvendige udgifter til dokumentation og revisorpåtegninger.

Ifølge Søren Schønnemann er det netop kernen i debatten; at de mindste spillere ikke bliver glemt.

"Vi har kunder, som i flere år har forsøgt at aflevere overskudsvarme, men hvor de simpelthen ikke har andet valg end at lade det gå til spilde, medmindre de vil tabe penge på det. Det her bør ikke kun være en debat for de største spillere. Vi er ikke den type samfund. Det burde vi i hvert fald ikke være," siger direktøren.

Lovforslaget skal tredjebehandles 30. januar 2020.

Stockholm vil gøre biomasse CO2-negativ

Debat: "Man kan ikke lave ordentlig benchmarking af fjernvarmen"

Aalborg Portland skal stå i spidsen for nyt klimapartnerskab

Eon fastholder varmeforretning trods flere tilbageslag

Regeringen vil bruge flere penge i aftale om overskudsvarme 

Aftale på vej om overskudsvarme: Baner vejen for to nye afgifter 

Folketinget nærmer sig aftale om udnyttelse af industriens overskudsvarme 

Mere fra EnergiWatch

Læs også

Relaterede

Trial banner

Seneste nyt

Se flere jobs