BRUXELLES

Står det til Ursula von der Leyen, den kommende formand for EU-Kommissionen, vil EU i løbet af de kommende år få indført en CO2-skat.

Det vil sige, at varer fra tredjelande vil få pålagt en ekstra told eller skat, som modsvarer, hvor stort et CO2-udslip, der har været ved at producere den.

Hver af de nye kommissærer, som skal være med i Von der Leyen-kommissionen, har fået et såkaldt missionsbrev, og blandt andet hos den italienske økonomikommissær, Paolo Gentiloni, står der, at han skal arbejde for at indføre en CO2-skat.

"Det er et vigtigt værktøj for at undgå CO2-lækage og at sikre, at EU-virksomheder kan konkurrere på lige konkurrencevilkår," skriver Ursula von der Leyen i brevet.

Det er lidt af en opgave, Ursula von der Leyen har sat sine nye kommissærer på, mener Sam Lowe, der er senior research fellow hos den pro-europæiske tænketank European Centre for Reform.

"I teorien ville en CO2-grænseskat tillade EU at forfølge en mere ambitiøs klimapolitik i forvisning om, at den hjemlige indstri ikke vil blive uretfærdigt underbudt af udenlandske leverandører," skriver han i en analyse, der fortsættes:

"I praksis vil det at implementere en effektiv CO2-grænseskat blive svært, omkostningsfuldt og vil helt sikkert fremprovokere juridiske udfordringer."

Vejen mod en CO2-grænseskat kommer formentlig til at være lang og svær. Ifølge Sam Van der plas, som er politisk direktør hos organisationen Carbon Market Watch, vil det ikke være blandt de forslag, som EU-Kommissionen vil fremsætte i løbet af sine første 100 dage.

Allerede i den indledende fase vil projektet sandsynligvis møde modstand, for der er uenighed om, hvorvidt det er nødvendigt.

"Det siges i dag, at systemet med CO2-kvoter indeholder store risici for energiintensive industriers konkurrenceevne. Vi mener ikke, at de risici er så store endda," siger han.

Sam Van der plas bakkes op af Sam Lowe, der i en analyse skriver, at der ikke i dag er nogen evidens for, at virksomheder rammes af svækket konkurrenceevne på grund af stigende klimakrav.

Den næste udfordring bliver at få det rigtige design på plads. I sin mest simple form beslutter et land sig for, at CO2-udledning skal koste et bestemt beløb per udledt ton, og for at industrien ikke skal miste konkurrenceevne, lægger man også en skat på importerede varer fra lande, der ikke har en tilsvarende skat.

"Et EU-baseret tiltag vil nødvendigvis blive mere kompliceret end det. EU har ikke de nødvendige kompetencer til at indføre en CO2-skat i alle medlemslandene," skriver Sam Lowe.

Han fortæller, at de interne diskussioner i øjeblikket fokuserer på en ideen om at lægge en skat på varer, som svarer til den omkostning, den EU-baserede industri oplever ved at skulle købe CO2-kvoter.

En anden, vigtig del af designet bliver at undgå, at andre lande klager til Verdenshandelsorganisationen WTO. En skat eller told på import kan nemt blive set som et protektionistisk tiltag fra EU's side, som andre lande kan klage over hos WTO.

I 2013 skrev Jennifer Hillman, senior transatlantic fellow at The German Marshall Fund of the United States, i en analyse, at hun godt mente, det kunne lade sig gøre at skabe en skat, som kan blive godkendt af WTO.

"Nøglen er at strukturere et medfølgende grænsetiltag som en direkte forlængelse af den indenlandske klimapolitik," skriver hun i analysen.

Selv hvis kommissionens embedsmænd formår at designe et tiltag, som er juridisk solidt, kan det møde modstand, når det skal implementeres. Det vurderer Morten Helveg Petersen, der sidder i Europa-Parlamentet for Radikale Venstre.

Afhængigt af, hvordan forslaget bliver skruet sammen, skal det godkendes af både EU's medlemslande i ministerrådet og af Europa-Parlamentet. I ministerrådet har der tidligere været begrænset appetit på at indføre ny beskatning, og parlamentet kan også vise sig at være en joker i den sammenhæng.

"Jeg er sindssygt spændt på, hvor parlamentet falder ud henne, for det har jeg ikke noget indtryk af endnu. Det er stadigvæk tidligt og uafklaret, hvor parlamentet lægger sig på det grønne område," siger Morten Helveg Petersen.

Ursula Von der Leyens kommission tiltræder efter forventningen 1. december, og først herefter går arbejdet med at designe den nye CO2-grænseskat i gang.

Nye EU-krav giver klækkelig energibesparelse

EU's kulkraftværker ser ned i et minus på 49 mia. kr. for 2019