Henrik Lind investerer sammen med CIP i ny fond
![Foto: Tobias Nicolai/ERH](https://photos.watchmedier.dk/watchmedier/resize:fill:3840:0:0/plain/https://photos.watchmedier.dk/Images/article11704372.ece/ALTERNATES/schema-16_9/doc77nl1970j13njb0hfxh.jpg)
Henrik Lind solgte i sommeren 2018 Danske Commodities til Equinor for omkring 3 mia. kr. Nu skyder han over en halv mia. kr. i fonden Nordic Investment Opportunities, der vil placere penge i større milliardfonde, som investerer i unoterede virksomheder, infrastruktur og ejendomme.
Det skriver Børsen.
Bag investeringsfonden står Copenhagen Infrastructure Partners, CIP, og Nordic Real Estate Partners, NREP, mens den tidligere investeringsdirektør i ATP Bjarne Graven er næstformand og med til at stikke kursen for fonden. Ifølge Henrik Lind, så har Nordic Investment Opportunities et omkostningseffektivt setup.
"Det skaber et højt risikojusteret afkast. Processen omkring screening og udvælgelse er afgørende for at kunne vælge de absolut bedste forvaltere løbende," skriver Henrik Lind i en mail til Børsen.
Indtil videre skulle den relativt nye fond, som også Kirk Kapital er en del af, have rejst 330 mio. euro, ca. 2,5 mia. kr. Ifølge avisen vil der blandt andet blive investeret i kapitalfonden CVC's Strategic Opportunities II-fond, der har rejst 34 mia. kr.
Henrik Lind giver direktørposten videre: Det har været en fantastisk rejse
Relaterede artikler
Henrik Lind scorer trecifret millionbeløb i historisk år
For abonnenter