(Opdateret kl. 9.00. Oprindeligt var en ældre version af artiklen publiceret med enkelte ændringer i de afsluttende afsnit. EnergiWatch beklager fejlen)

Det vakte furore i industrien, da puljen til det kommende teknologineutrale udbud for en måned siden blev godt og vel halveret. Såvel brancheorganisationer som virksomheder udtrykte i utvetydelige vendinger deres utilfredshed over, at regeringen skød udbuddet i gang ved at save budgettet ned fra 597 til blot 258 mio. kr.

Hos Better Energy blev meldingen dog modtaget mere afdæmpet. Selv om den danske udvikler af især solprojekter har planer om at mangedoble den danske solkapacitet til 7 GW over de kommende år.

Nuvel, stilkarakteren til regeringen er ikke høj for at præsentere nedskæringen så sent i processen og uden nogen forudgående inddragelse af branchen. Men derudover var reaktionen mest af alt et skuldertræk.

"I virkeligheden er vi lidt indifferente," siger adm. direktør Rasmus Lildholdt Kjær.

"Hvis man ikke kan opstille vind og sol uden støtte, så skal man nok til at finde sig noget andet at lave. Vi har sagt farvel til subsidier som en nødvendighed i forhold til at levere grøn energi og er blæst langt foran konceptet med energiauktioner. Så det er ikke noget, der får os til at sætte farten ned i forhold til at drive den grønne omstilling."

Better Energy var ellers blandt deltagerne – og vinderne – i sidste års udbud. Her fik projektudvikleren tildelt 2,98 øre/kWh til et projekt i Slagelse, der i september blev en del af en større elhandelsaftale med bioscienceselskabet Chr. Hansen.

Få dage forinden blev en lignende aftale på 81 MW med Google som aftager annonceret. Dels på to anlæg med en smule støtte fra en tidligere pulje, dels på et helt støttefrit anlæg ved Næstved. Mens det første støttefrie solanlæg med Bestseller som aftager af de 125 MW blev meldt ud allerede i foråret.

Udbudskroner bedre brugt på elnettet

Om udvikleren også deltager i årets udbud har Better Energy ifølge direktøren endnu ikke forholdt sig til. Men selv om Folketingets partier i sidste års energiaftale afsatte 4,2 mia. kr. til årlige udbud i perioden 2020-24 er han i hvert fald ikke i gang med at forberede bud til disse. For han forventer ikke, at de kommer til at blive afholdt.

"Jeg tror, at det her bliver det sidste" lyder vurderingen om det kommende udbud.

"Det er ikke behov for subsidier længere. Det er på helt andre parametre, at man i stedet skal støtte samfundsmæssigt op om den grønne omstilling. Det drejer sig i langt højere grad om at gøre elnettet i stand til at kunne håndtere en bæredygtig omstilling med elektrificeringen af samfundet.”

Grundlæggende handler det om udbygning af nettet. Med den vedvarende energis tommelfingerregel, at der skal mere potente forbindelser fra områder med relativt lav befolkningstæthed til der, hvor forbruget er højt. Som eksempelvis opgradering af nettet fra Lolland-Falster til København.

Tager gerne en del af regningen

Imidlertid er udbygning af elnet ikke just en gratis omgang. Det kan man i disse dage forvisse sig om i den genåbnede diskussion om Vestkystforstærkningen, hvor muligheden for at grave 170 km højspændingskabel ned formedelst 10,4 mia. kr. nævnes. Eller Dansk Energis udmelding tidligere i år om, at der for distributionsnettet kræver investeringer på 32-48 mia. kr. frem til 2030.

Hvorvidt der så er tale om reel støttefrihed, hvis anlæg fordrer udbygning af elnet, bliver dermed en definitionssag. På samme måde som støttefrihed inden for havvind er det, når den som i de såkaldte nulbud i Holland og Tyskland ikke omfatter den milliarddyre transmission i land. For lige som det for en arbejdsgiver principielt kan være ligegyldigt om en medarbejder får fri bil stillet til rådighed eller et tilsvarende løntillæg, er forskellen for statskassen også begrænset om den betaler for at transportere strøm eller giver et pristillæg.

"Principielt har vi intet problem i at betale penge til at drive nettet i forhold til, hvor meget vi belaster det," siger Rasmus Lildholdt Kjær.

"Belastningen sker allerede i flere tilfælde i distributionsnettet, hvor den fluktuerende vedvarende energi i højere grad belaster nettene, og på mange måder giver det derfor også mening, at produktionssiden også betaler en del til driften af elnettet. Ikke mindst fordi det ville betyde, at udviklerne af VE-anlæg så er nødsaget til at forholde sig til i hvilken grad de belaster eller gavner nettet."

Skal placeres klogt

Direktørens pointe er, at det sidste i høj grad vil kunne gøre sig gældende for Better Energys projekter. For selv om udvikleren vil opføre adskillige gigawatt skal to forudsætninger tages i betragtning.

Dels skal der være lokal opbakning. Som de seneste års udvikling har vist, så er det noget nær umuligt at opnå tilladelse til et projekt, hvis naboerne føler, at de kun skal lægge udsigt til infrastrukturen uden at få – økonomisk eller anden – gavn af det. Dels skal fleksibiliteten i, at solen skinner tæt på ens overalt i landet, udnyttes til at placere parkerne på områder, hvor det gavner nettet mest muligt.

"Hvis man hovedløst smækker solanlæg eller vindmøller op, hvor det ikke giver mening i en netmæssig forstand, så bliver det dyrere. Omvendt kan man i samarbejde med netoperatørerne udpege arealer, hvor det belaster mindst eller faktisk kan være med til at styrke nettet" siger direktøren.

"I de tilfælde bør man måske slet ikke betale for nettilslutningen."

Sol og havvind

Det oplagte eksempel relaterer sig til den førnævnte havvind. Regeringen har et mål om at opføre mindst 2,4 GW havvind – og muligvis op til 4,5 GW – frem mod 2030. Men når kablerne ikke er blæst fuld af strøm, ville den ledige netkapacitet kunne udnyttes ved at opføre solanlæg langs den rute, der alligevel skal bringe havvindens strøm fra kysten og ind til elnettets hovedårer.

At kablerne dermed fyldes op i flere af døgnets timer vil dog ikke være den eneste fordel, mener Rasmus Lildholdt Kjær.

"Vi arbejder også i at anvende solanlæg i storskala til regulerkraft. Hvis det blæser så meget, at det bliver et problem for nettet, ville vi kunne trække spænding ud på vores anlæg. Der er mange måder, hvor man kan være til gavn snarere end en belastning."

Med en udbygning på 7 GW sol er der i hvert fald grobund for rigeligt af den type hjælp. Spørgsmålet er måske snarere hvorvidt det er godt og vel rigeligt. I hvert fald med henblik på at dække forsyningssikkerheden. Ifølge den seneste Basisfremskrivning, der forudsætter udbygning med knap 4 GW sol i 2030, vil vedvarende energi dække det fulde, danske elforbrug fra 2028.

Reel grønhed

Imidlertid skal mindst to aspekter medtænkes, pointerer Rasmus Lildholdt Kjær.

Dels at Basisfremskrivningen medregner de 4,2 mia. kr., der er afsat til de kommende års udbud, og som Better Energy mener i stedet kan bruges på bl.a. netudbygning. Dels at den fulde dækning af elforbruget med VE er en sandhed med modifikationer For selv hvis elforbruget kan dækkes af sol og vind målt over et år, så er det langt fra givet, at det samme dermed gør sig gældende i alle årets timer.

"Det er fint, at vi kan producere den samme mængde, som vi forbruger. Men hvis vi ikke producerer det på samme tid, som vi forbruger det, så vil vi nogle gange skulle importere dyr strøm fra f.eks. tyske kulkraftværker og andre gange eksportere vindkraft til næsten ingen penge," siger han.

"Så både i forhold til den reelle grønhed i nettet som til sund, dansk økonomi er det hensigtsmæssigt at have forskellige produktionsprofiler, der flugter med vores forbrug. Lige som vind har det, så har også sol en kæmpe rolle at spille, hvis man skal lave den fulde, grønne omstilling, vi gerne vil være med til at drive."