EnergiWatch

Klimarådet ønsker ny tilgang til biomasse

I nye anbefalinger gør Klimarådet opmærksom på, at FN's opgørelsesmetode ikke altid sikrer reelle reduktioner. Samtidig lægger rådet op til et opgør imod de nuværende kriterier for kategorisering af biomasse som CO2-neutral.

Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Klimarådet anbefaler, at mål i ny klimalov bliver opfyldt ved reelle reduktioner i udslippet af drivhusgasser.

Det fremgår af Klimarådets analyse, der kommer med input til en kommende klimalov. Anbefalinger kommer, mens partierne forhandler om en ny klimalov.

"Som princip bør klimamålet defineres, så kun reelle drivhusgasreduktioner kan tælle med i målopfyldelsen, skriver rådet i analysen.

"Dette sikres ved, at målopfyldelsen i store træk følger FN's opgørelsesmetoder - bortset fra steder, hvor FN's opgørelsesmetode ikke sikrer reelle reduktioner."

Formand for Klimarådet Peter Møllgaard uddyber til Information:

"Når vi laver en klimalovgivning, så er det for i sidste ende at reducere vores klimafodaftryk. Og der er tiltag, som man kunne tage, som ikke vil føre til reelle reduktioner, men mere reduktioner på papiret. Det duer ikke."

Klimarådet skriver, at et væsentligt eksempel på, at FN's opgørelsesmetode ikke er retvisende, er i forhold til afbrænding af biomasse.

"FN's opgørelsesmetode betragter afbrænding af biomasse som CO2-neutral, hvilket dog ikke altid er tilfældet med de gældende regler," lyder det.

Derfor opfordrer rådet til, at kun klimabæredygtig biomasse bør kategoriseres som CO2-neutral i målopfyldelsen.

"Jeg har ikke faste tal på, hvor meget der er klimabæredygtigt i dag. Men det giver næsten sig selv, at det hele ikke er bæredygtigt," siger Peter Møllgaard til Information.

S-regeringen har sammen med støttepartierne De Radikale, SF og Enhedslisten allerede sat som mål at reducere udledningen af drivhusgasser med 70 procent i 2030 i forhold til 1990-niveauet.

Peter Møllgaard udtaler i forbindelse med analysen, at Danmark med målet leverer "en rimelig indsats målt på udledningerne per borger."

Dog pointerer han, at der ikke er grundlag for at hævde, at "Danmark leverer mere, end den rimelige andel af reduktioner, og der kan være grundlag for at levere en yderligere indsats."

 

Klimarådet vil stille skrappere krav til regeringen

Det vil regeringen i folketingsåret 

Mere fra EnergiWatch

Ny dansk brintfabrik står klar

Green Hydrogen Systems nye fabrik i Kolding kan producere elektrolyseanlæg på 150 MW om året, men vil snildt kunne opskaleres til 1.000 MW.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Se flere jobs