DI i stor grøn satsning: Sådan når vi klimamålet

For første gang nogensinde lægger Dansk Industri den grønne omstilling ind som en helt styrende komponent i organisationens erhvervspolitiske plan. Energieffektivisering bliver afgørende på vejen mod en emissionsreduktion på 65 pct. i 2030.

Foto: Janus Engel

Opdateret mandag d. 16. september 2019 kl. 06.00.

Landets største erhvervsorganisation, Dansk Industri, inviterer regeringen til et langsigtet grønt partnerskab med erhvervslivet.

Det sker i forbindelse med en ny grøn 2030-plan, der præsenteres ved organisationens årlige topmøde tirsdag. DI mener, at organisationens 11.000 medlemsvirksomheder sidder med nøglen til at realisere regeringens ambitiøse CO2-reduktionsmål i 2030.

"Vi rækker hånden ud til en dialog og et partnerskab med politikerne med den her plan," siger Dansk Industris branchedirektør for energi, Troels Ranis.

Se hele planen her.

Invitationen markerer et nybrud fra DI, for det er første gang, at organisationen har den grønne omstilling som en helt styrende komponent for sine centrale erhvervspolitiske anbefalinger.

Konkret fremlægger DI 150 nye forslag til Christiansborg. Af dem tager 31 afsæt i den grønne omstilling med politiske anbefalinger inden for elektrificering, energieffektivitet og vedvarende energi. Med planen mener DI at kunne anvise vejen til en CO2-reduktion på 65 pct. i 2030.

Når det gælder de resterende fem procent, skal der udvikles nye løsninger og teknologier. Derfor er det nødvendigt at øge forskningen, mener DI.

"Vi omfavner regeringens 70 procents-dagsorden. Det er det mål, vi sigter efter. Men i vores plan kan vi i dag anvise mindst 65 pct., og så skal vi have et forskningsbidrag for de sidste 5 pct. Derfor sætter vi også ekstra penge af i vores kommende 2030-plan, som præsenteres på tirsdag til forskning og udvikling, så vi kan nå helt i mål i 2030," siger Troels Ranis.

Planen sikrer ifølge DI, at reduktionsmålet nås samtidig med, at der skabes vækst og balance på de offentlige budgetter.

doc7736yzjghj9rbv0f631.jpg
Foto: PR / Dansk Industri

Energieffektivisering "uhørt vigtigt"

Dansk Industri fremlægger i alt 31 klimainitiativer og fra Dansk Industri og ti konkrete anbefalinger, som skal gøre Danmark mere energieffektiv.

De udgør ifølge Troels Ranis en "uhørt vigtig" del af planerne og giver "et meget, meget stort bidrag" til det samlede mål.

"Noget af det nye, vi lægger op til, er, at regeringen udpeger en konkret ambition for at øge energieffektiviseringer med op til 33 pct. allerede i 2030 og 45 pct. i 2050. Det er en meget konkret anvisning på en politisk ambition, som man bør stræbe efter," siger Troels Ranis, som forventer, at effektivisering kan reducere CO2-udslippet med op mod fire ton ækvivalenter over det næste årti.

[fakta]

Rent økonomisk er der også god grund til, at en bedre udnyttelse af vores energi får en vigtig plads i den grønne omstilling.

På den globale scene vurderer topchef i Det Internationale Energiagentur, Fatih Birol, at effektiviserings-politikker uden ny teknologi gør verden i stand til at "opnå mere end 40 pct. af de reduktioner i udledningen, som skal til for at nå klimamålene."

Herhjemme estimerer Ea Energianalyse tilsvarende, at det vil koste os mellem 120 og 160 mia. kr. mere at nå målet om klimaneutralitet i 2050, hvis ikke Danmark begynder at fokusere mere på at energieffektivisere.

Overskudsvarme skal i spil

Udover det konkrete mål om at blive en tredjedel mere effektiv på energikontoen i 2030 spiller overskudvarme, sektorkobling og i den forbindelse elektriske varmepumper en afgørende rolle i DI's klimaplaner.

Regeringen bør ifølge Dansk Industri sikre, at overskudsvarmeafgiften bliver udfaset, og at elektriske varmepumper – som typisk bruger en tredjedel så meget el som den varme, den leverer – bliver mere udbredt.

"Vi anbefaler, at vi nu løber efter maksimal udnyttelse af overskudsvarmen, som jo er CO2-fri varme," siger Troels Ranis.

[citat1]

"Det handler jo om at få bragt overskudsvarmen fra industrivirksomhederne i spil i vores varmeforsyning, og at vi får bygget elvarmepumper ind i vores varmeværker og ind i industrien og får udbredt det til individuelle husstande, så vi kan få udfaset olie og gas, fossile brændsler, som vi stadig bruger i pænt omfang i dag," forklarer han videre.

At få overskudsvarmen fra industri og datacentre i spil kræver imidlertid politisk vilje.

"Det kræver, at vi får gjort op med overskudsvarmeafgifter, og at vi i hvert fald også sikrer, at vi ikke får gennemført dum prisregulering inde i varmeforsyningen, som kan forhindre, at vi får investeret i nye overskudsvarmeprojekter. Alle vil gerne det her, så det er behov for er politisk vilje og beslutsomhed for at få det til at ske," fastslår DI's branchedirektør.

Konkret opfordrer Dansk Industri regeringen til at sænke elafgiften for husholdninger med 10 øre/kWh og bruge EU's minimumssatser på rumvarme for erhverv for at øge incitamentet til at bruge el-baserede installationer og varmepumper.

Lav grøn investeringspulje

For at sikre fortsat energiefeffektivisering i industri og bygninger, opfordrer Dansk Industri samtidig til, at regeringen viderefører tilskudspuljen på 500 mio. kr. i energiaftalen fra 2018, som står til at løbe fra 2021-2024.

Brancheorganisationen foreslår derudover en særlig industriordning med økonomisk støtte til den grønne omstilling.

"Det skal være med til at sikre grønne investeringer i fremstillingsvirksomhederne i Danmark, så vi også kan hente et klimabidrag fra industrien. Og så skal vi selvfølgelig fortsætte energispareindsatsen helt frem til 2030, og her er der brug for at få troværdige, stabile og langsigtede rammer ind i klimapolitikken," siger Troels Ranis og tilføjer:

"Derfor er det vigtigt, at vi allerede nu får taget stilling til, hvad vi gør helt frem til 2030."

[citat2]

Bedre bygninger bruger mindre energi

Et sidste men helt afgørende indsatsområde er bygninger, som i Danmark står for omkring 30 pct. af CO2-udledningen.

Energirenoveringsindsatsen skal styrkes, og Dansk Industri anbefaler blandt andet en systematisk gennemgang af potentialet i "alle offentlige bygninger på tværs af kommuner, regioner og staten."

Dansk Industri vil også have flere "energieffektiversingsmidler" i Landsbyggefonden og foreslår desuden en screening af det nuværende bygningsreglement, som skal "fjerne barrierer, forenkle og fremtidssikre reglementet."

"Dette skal bidrage til, at de, som gennemfører projekterne, kan håndtere reglerne i praksis. Det vil samtidigt bidrage til at lette implementering af og opfølgning på samt bidrage til, at vi bliver mere energieffektive," står der i Dansk Industris klimplan.