EnergiWatch

FN-rapport sår tvivl om klimagevinst ved brug af biomasse

FN’s klimapanel advarer i ny rapport mod brugen af biomasse, hvis den ikke er fremstillet bæredygtigt. Over halvdelen af Danmarks vedvarende energi kommer netop fra brug af biomasse.

Foto: Ditte Lysgaard Holm/IND

På overfladen er Danmark et mønstereksempel på et land, der har formået at omstille til vedvarende energi. Mere end en tredjedel af vores energiforbrug bliver dækket af vedvarende energikilder.

Men Danmarks succes skyldes i meget høj grad afbrænding af biomasse såsom træpiller og træflis, snarere end det skyldes vindmøller og solceller. Og det er ikke nødvendigvis bæredygtigt, lyder det nu fra FN’s klimapanel, IPCC. I sin nye rapport, der udkom torsdag, gør klimapanelet det klart, at brugen af biomasse kan have konsekvenser for bekæmpelsen af klimaforandringer, hvis ikke biomassen bliver fremstillet bæredygtigt.

"IPCC’s rapport er en advarsel til verdens lande om, at man skal tænke sig gevaldigt godt om, før man bruger biomasse," siger Brian Vad Mathiesen, professor i energiplanlægning på Aalborg Universitet, til Information.

Ifølge Energistyrelsen kom hele 64 procent af Danmarks vedvarende energi i 2017 fra brugen af biomasse. Det pynter på det danske klimaregnskab, fordi biomassens CO2-udledning regnes som nul. Men sådan er det ikke nødvendigvis i virkeligheden. Også Klimarådet, et uvildigt ekspertorgan, som er nedsat for at rådgive den danske regering, har tidligere sat spørgsmålstegn ved, om biomassens CO2-udledning reelt er nul.

I FN-rapporten, som fokuserer på klimaforandringer og menneskets udnyttelse af landarealer, anerkender FN’s klimapanel, at produktion og brug af biomasse til energi kan have »sidegevinster«.

Men forskerne understreger samtidig, at der er »negative bivirkninger og risici for jordforringelse, fødevareusikkerhed, udledninger af drivhusgasser« samt risiko for, at det kan trække den forkerte vej ift. flere udviklingsmål for miljø og bæredygtighed. Om biomasse er bæredygtigt, afhænger derfor af en lang række faktorer, blandt andet i hvor stort omfang man bruger det, hvilke råvarer det er fremstillet af, og hvilken type jord de bliver dyrket på.

Blandt andet af de grunde er det vigtigt, at biomasse bruges effektivt og kun der, hvor der ikke er andre muligheder, forklarer Brian Vad Mathiesen.

"Den model vi har i Danmark, hvor vi har omstillet vores kraftværker og varmesektor til at bruge biomasse, er ikke bæredygtig," siger han.

"Det er en udfordring, vi har skabt for os selv. Men kan vi anbefale, at andre lande gør det samme? Nej, det kan vi ikke."

Ifølge professor Peter Møllgaard, der er formand for Klimarådet, er brug af biomasse »en af de helt store faldgruber«, når det kommer til den globale udnyttelse af landområder. Ganske vist kan en »intensiv omlægning til bioafgrøder« have en positiv klimaeffekt. Men, tilføjer han:

"Det kan samtidig have negative konsekvenser for særligt fødevaresikkerheden, da fødevareproduktionen presses af bioenergiproduktion. Vi skal derfor have øje for, om den danske bioenergiproduktion sker på gode landbrugsjorde og dermed på bekostning af effektiv fødevareproduktion," siger Peter Møllgaard, der til daglig er dekan på Maastricht University of Business and Economics.

Hertil kommer, at der er usikkerhed om, hvorvidt der reelt bliver plantet nye træer i de områder i bl.a. Rusland og Baltikum, hvor de danske kraftvarmeværker importerer deres biomasse fra. Sker det ikke, kan biomassen ligefrem være værre for klimaet end kul, konkluderede Klimarådet i en rapport sidste år.

Tilhængere af brugen af biomasse fremhæver ofte, at det træ, som danske kraftvarmeværker fyrer med, i vidt omfang er fremstillet af rester fra produktionen af træ til huse, gulve og møbler eller af affaldstræ, der ikke kan bruges til andet. Men heller ikke det er uproblematisk, fremgår det af den nye rapport fra FN’s klimapanel.

"Brugen af rester og organisk affald som råmateriale til bioenergi kan formindske det pres på brugen af jorden, som er forbundet med brug af bioenergi, men rester er begrænsede, og fjernelse af rester, der ellers ville blive efterladt på jorden, kan føre til forringelse af jorden," skriver forskerne.

Efterhånden som forbruget af biomasse stiger, vil man gradvist blive nødt til at medregne de CO2-mæssige konsekvenser, vurderer Brian Vad Mathiesen.

"Måske er man endda nødt til både i Danmark og andre europæiske lande at lave regulering og et afgiftssystem, som animerer til, at vi bruger biomasse mere effektivt," siger han.

Klimaminister Dan Jørgensen (S) har ikke ønsket at kommentere problematikken, men henviser i stedet til fødevareminister Mogens Jensen (S). Han ønsker dog heller ikke at svare på spørgsmål om Danmarks forbrug af biomasse, da "det ikke er fødevareministerens ressortområde".

(Denne artikel er videreformidlet af Ritzaus Bureau på vegne af Information)

Svinende palmeolie bruges i rekordstor stil til diesel

Professor: Vi bør droppe biobrændsel i benzin og diesel

Relaterede

Seneste nyt

Energijob

Se flere

Se flere