EnergiWatch

No deal-brexit vil skubbe Storbritannien i recession

Hvis Storbriannien forlader EU uden en aftale på hånden, kan det skubbe briterne i retning af en finanskrise, skriver mediet The Guardian.

Foto: Daniel Leal-Olivas / AFP / Ritzau Scanpix

Den britiske økonomi bliver presset i recession, hvis brexit gennemføres uden en aftale, siger den britiske regerings budgetkontor, OBR.

Det skriver The Guardian.

Budgetkontorets rapport viser, at økonomien vil skrumpe med 2 pct., ledigheden vil øges med over 5 pct., og huspriserne vil stige med omkring 10 pct. Forudsigelsen bygger på det mildeste af to mulige no deal-scenarier.

"Men den mildeste version er ikke den version, som fremtrædende brexit-tilhængere taler om. De taler om en meget hårdere version, der ville skabe meget større forstyrrelse i vores økonomi, og OBR gør det klart, at i den mindre milde version af et no deal-brexit, vil det ramme meget hårdere, påvirkningen vil være meget stærkere, recessionen vil være større. Så jeg frygter påvirkningen på vores økonomi og vores offentlige finanser fra den slags brexit, som i realiteten diskuteres lige nu," siger den britiske finansminister, Philip Hammond, til The Guardian.

Bank of England har udarbejdet et worst case-scenarie for et hårdt brexit med kaos ved grænserne. Banken vurderer, at økonomien i et sådant tilfælde vil skrumpe med 8 pct. Men også et mindre voldsomt udfald er nok til at skubbe Storbritannien i recession.

Øget usikkerhed og faldende tillid afskrækker folk fra at investere, og de højere handelsbarrierer vil tynge efterspørgslen i både ind- og udland, forklarer budgetkontoret.

Britisk parlament svækker mulighed for brexit uden aftale

Avis: Johnson ser USA som briternes løsning efter brexit

Relaterede

Seneste nyt

Energijob

Se flere

Se flere