EnergiWatch

Frankrig vil indføre grønne skatter på flyrejser

Fra 2020 vil Frankrig indføre klimaskat på flyrejser. Fortjenesten skal bruges på transport rundt i landet.

Foto: Jakob Jørgensen

Rejsende, der i fremtiden skal med flyet fra Frankrig, skal indstille sig på at lægge penge til en ekstra afgift.

Fra 2020 bliver der indført klimaskat på flyrejser fra landet, oplyser den franske transportminister, Elisabeth Borne.

Ifølge ministeren vil det resultere i en fortjeneste på 180 mio. euro svarende til 1,34 mia. kr., når det bliver indført.

"Vi har besluttet at indsætte grønne skatter på alle fly fra Frankrig," siger Elisabeth Borne tirsdag.

Planen er, at de penge, der kommer ind via skatterne, skal bruges til at finansiere daglig transport rundt i Frankrig.

Klimaskatten vil blive introduceret gradvist og ende på omkring 1,5 euro - 11,2 kr. - for en standardbillet i Frankrig og rundt i EU.

Billetter til business class kan blive pålagt en skat på 9 euro - 67 kroner - på rejser indenfor EU, mens business class-billetter til destinationer udenfor EU kan koste op mod 18 euro - 134 kr.

Planerne modtages med forsigtig optimisme fra miljøorganisationer, der mener, at luftfartsindustrien skal nedbringe sin udledning af klimaskadelige stoffer.

"Dette vil i sig selv ikke gøre meget, men det er i det mindste en anerkendelse fra den franske regerings side af, at mere er påkrævet," siger Andrew Murphy, der er analytiker i organisationen Transport og Miljø i Bruxelles.

Han vurderer, at en fransk afgift kan bane vej for, at der indføres en sådan afgift i hele Europa.

Den franske regering med præsident Emmanuel Macron i spidsen har før forsøgt at sætte afgifter på transportmidler.

Men arbejdet med at øge afgifterne på benzin og diesel sidste år blev bremset af store protester rundt i landet, der blev anført af "De Gule Veste".

SAS og Airbus vil udforske mulighederne for hybrid- og elfly

Radikale vil have mere træbyggeri og afgifter på flytrafik i nyt grønt udspil

Relaterede

Seneste nyt

Energijob

Se flere

Se flere