EnergiWatch

Pensionskasser vil investere milliarder i elnettet

PensionDanmark og ATP er klar til at kaste milliarder efter en udbygning af elnettet, så det kan håndtere en elektrificeret fremtid. Men reglerne på området gør det svært.

Foto: Ellevio

Det vil koste mellem 32 og 50 milliarder kr. at gøre det danske elnet i stand til at kunne håndtere elektrificeringen frem mod 2030, der blandt andet rummer en million elbiler, lyder beregning fra Dansk Energi. Disse penge står pensionsselskaberne nu klar med, men udfordringen er, at lovene på området vanskeliggør investeringerne.

Det skriver Berlingske.

Til avisen fortæller Torben Möger Pedersen, der er adm. direktør i PensionDanmark, at han ærgre sig over, at selskabet ikke kan investere i transmissionsnettet, da det i Danmark er 100 pct. ejet af den danske stat via Energinet.dk, og private investorer har ingen adgang.

"Vi vil rigtig gerne investere i energitransmission for eksempel nye kabler mellem Danmark og Tyskland, så vi kan udnytte kapaciteten i vindenergien. Vi investerer allerede i Tyskland, hvor politikerne tillader private investorer. Vi har også investeret i en stor transformatorstation ude i Nordsøen til havvindmøller i partnerskab med den hollandske pendant til Energinet.dk," siger Torben Möger Pedersen til avisen og opfordrer samtidig politikerne til at overveje at lade pensionsselskaberne "hjælpe med at løfte den opgave."

Også ATP melder sin interesse i at investere i transmissions- og eldistributionsnetværk. Her fortæller Ulrik Weuder, der er vicedirektør for alternative investeringer i ATP, at "transmission af el er et marked, som er ved at eksplodere på den gode måde i form af vækst."

I forhold til at investere i selve distributionsnettet er der ifølge Dansk Energi som udgangspunkt ingen begrænsninger for at lade pensionsselskaber investere ud over reglerne i Elforsyningsloven, som organisationen ønsker ændret.

Dansk Energi: Elnettet er langtfra gearet til mål for elbiler

Dansk Energi: Vi har brug for milliardinvestering i elnettet

Relaterede

Seneste nyt

Energijob

Se flere

Se flere