EnergiWatch

Kulkraftværker i USA lukker trods Trumps løfter

50 kulkraftværker er ifølge miljøorganisation blevet lukket i USA i den tid, hvor Donald Trump har været præsident.

Foto: ritzau/Arkiv/Niels Hougaard

50 amerikanske kulkraftværker er blevet lukket, efter at præsident Donald Trump rykkede ind i Det Hvide Hus for to år siden, oplyser en miljøorganisation.

Miljøgruppen Sierra Club har talt 50 lukninger samt 51 bekendtgørelser om lukninger, siden Trump blev indsat i sit embede i januar 2017.

Der hersker nogen uklarhed omkring tallene, da lukninger sommetider bekendtgøres en årrække, før de føres ud i livet.

I denne uge har ledelserne i to kulkraftværker - et i Florida og et i Utah - meddelt, at de lukker ned inden for få år.

241 værker i drift

I alt er 289 kulkraftværker lukket siden 2010, hvilket svarer til 40 procent af USAs kulkraftskapacitet. 241 kulkraftværker er fortsat i drift.

Et kulkraftværk, som blev åbnet i Alaska for få uger siden, er det eneste nye kulkraftværk, som er åbnet siden Trumps indsættelse, siger miljøgruppen.

- Vi er vidner til, at folk løber mod udgangen fra kulindustrien og det, der er knyttet til den, fordi der ikke er økonomi i det, siger Jonathan Levenshus fra Sierra Club til AFP.

Han siger, at denne udvikling finder sted på trods af præsidentens stærke støtte til kulindustrien, og hans mange løfter om at holde den i live.

- Det, som Trump-administrationen har fremlagt, er falske løfter, siger han.

Til sommer vil kun omkring 25 procent af USA's energi komme fra kul. I 2015 var tallet 35 procent.

Siden 2008 er over halvdelen af alle kulminer i USA blevet lukket, viser officielle tal.

Trods Trumps løfter: Kulmineselskab nær bankerot

Uanset, hvad Trump siger: USA's kulproduktion rasler ned 

Trumps rådgivere anklages for forsøg på salg af atomteknologi  

 

Mere fra EnergiWatch

Vestas bekræfter at stjålet data er delt

Data fra mølleproducentens it-systemer er blevet stjålet og tilbudt til tredjepart, meddeler Vestas, der "har grund til at tro", at det primært handler om interne informationer. Vi har ikke ladet os afpresse, fastslår topchef.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Se flere jobs