EnergiWatch

Tusk beder EU-Parlament acceptere lang udskydelse af brexit

De mange briter, som ønsker at blive i EU, skal føle støtte i EU-Parlamentet, siger Donald Tusk i parlamentet.

Foto: Bloomberg

Godt seks millioner briter har skrevet under på et krav om, at brexit trækkes tilbage. Og EU-Parlamentet må ikke overhøre det råb.

Det mener EU-præsident Donald Tusk, som onsdag formiddag appellerer til medlemmerne af Europa-Parlamentet i Strasbourg, hvor han drøfter brexit.

"De føler sig måske ikke i tilstrækkelig grad repræsenteret i det britiske parlament. Men de må føle, at de er repræsenteret her i parlamentet. For de er europæere," siger Tusk.

Præsidenten opfordrer parlamentet til at være klar til at give briterne en lang forlængelse, hvis de ønsker det.

Den britiske parlamentariker Nigel Farage, som har ført an i bestræbelserne på at få gennemført skilsmissen med EU, er bekymret for netop en lang forlængelse. 

Farage, som siden januar i år har ledet Brexitpartiet, appellerer til, at EU gør en ende på de lange forhandlinger om skilsmissen. 

"Er dette virkelig, hvad I ønsker?" 

"Hvorfor udsætte jer for alt dette selvpineri i flere år frem. Få Storbritannien ud af EU, og lad os komme videre med vores liv," siger Farage. 

Han roser EU-Kommissionens "fantastiske arbejde" med at forberede en papirløs skilsmisse - et "no deal" brexit. Det er det udfald, som han ønsker. 

EU-Parlamentet skal - lige som Underhuset i London - godkende en eventuel EU-aftale med Storbritannien. 

Medlemmerne af Underhuset forsøger onsdag uden om regeringen at finde en løsning på brexit. Flere afstemninger venter.

"Vi ønsker medlemmerne i Underhuset held og lykke. Forhåbentlig kan de klare det bedre, end regeringen har formået de seneste måneder," siger lederen af EU-Parlamentets konservative gruppe, EPP, Manfred Weber.

Underhuset vil have en større rolle i brexitprocessen

EU-Kommissionen ser større sandsynlighed for aftaleløst brexit

Brexitminister truer trodsigt parlament med nyvalg

Mere fra EnergiWatch

3i køber AMP ud af Esvagt

Kapitalfonden 3i, der ejer halvdelen af Esvagt, har aftalt med virksomhedens anden ejer, kapitalfonden AMP Capital, at overtage hele Esvagt for 368 britiske pund, så 3i bliver eneejer. Handelen ventes at falde på plads i første kvartal 2022.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Se flere jobs