Hvor meget skal Danmark forpligte sig på at reducere CO2-udledningerne i 2030? Det spørgsmål kan skabe problemer for Mette Frederiksen, hvis hun vil gøre sig selv til statsminister efter det snarlige folketingsvalg. De Radikales Morten Østergaard stiller således nu et "ufravigeligt" klimakrav til S-formanden, hvis hans parti skal lægge mandater til en ny regering.

Den radikale leder peger på, at Mette Frederiksen i et interview med Information onsdag ikke ville svare på, hvad reduktionsmålet for Danmarks udledninger i 2030 skal være.

"Jeg tør ikke lægge mig fast på et konkret mål, men jeg vil gerne sige, at det for mig er afgørende, at klimapolitik ikke er ulighedsskabende," sagde Mette Frederiksen.

Udtalelsen får Morten Østergaard til at kalde Socialdemokratiet og Venstre for "et ekko af hinanden".

"Det overraskede mig meget. Jeg bruger sjældent det begreb, men lige på klimaområdet er det nødvendighedens politik. En ny regering skal sætte et forpligtende klimamål, og hvis ikke Mette Frederiksen vil det, så vil vi være imod, at hun danner regering," siger De Radikales leder.

Som det er nu, følger Danmark EU’s overordnede mål om 40 procents reduktion i 2030 i forhold til 1990, som er FN’s basisår. Europa-Parlamentet har forsøgt at hæve målet til 55 procent, mens alle oppositionspartier herhjemme har lagt sig et sted mellem 60 og 80 procent – undtagen Socialdemokratiet. De Radikale siger 60 procent.

Er det en betingelse for, at De Radikale vil støtte Mette Frederiksen som statsminister, at hun forpligter sig til en CO2-reduktion på 60 procent i 2030?

"Det er et krav for os, at der bliver sat et ambitiøst mål i 2030. Vi siger, at det bør være mindst 60 procent."

Så er 60 procent et ultimativt krav?

"Nej, vi har ingen ultimative krav til et specifikt tal. Men det er et hårdt og ufravigeligt krav, at vi får en forpligtende klimamålsætning, som kan være styrende for det næste årtis klimapolitik. Vi skylder at kigge hinanden i øjnene og forpligte os, ikke kun frem mod 2045 eller 2050, men mod et mere kortsigtet mål."

Hvad er smertegrænsen så for dig?

"Det må vi se gennem den politiske forhandling, hvor der skal laves en aftale, hvis der er mulighed for et flertal. Og det kommer der enten en ny regering ud af, eller også må vi tage stilling til, hvad der er af andre muligheder."

Men hvis Mette Frederiksen holder sig til det nuværende mål på 40 procent i 2030, bliver det så ikke med radikal støtte?

"Nej, så er ambitionerne for lave. Vi skal have ambitioner, som giver os en realistisk chance for at nå nulemission ude i årene. Og vi har ikke tid til, at det grønne mod indfinder sig i Socialdemokratiet."

"Det går ikke an at gøre som Lars Løkke og holde de store taler, men ikke lægge hånden på kogepladen. Derfor siger jeg nu helt klart for første gang, at det er et ufravigeligt krav, at der kommer en mere ambitiøs, forpligtende målsætning."

På rekordtid underskrev knap 67.000 danskere borgerforslaget om en bindende klimalov. Den foreslåede klimalov siger bl.a., at der skal sættes femårige delmål for de danske CO2-reduktioner, at kursen mod Parisaftalens mål om højst 1,5 graders opvarmning skal fastholdes, og at klimaet skal integreres i alle politikker.

Alle partier i oppositionen bakkede op om forslaget, som dog blev afvist af regeringen, men klimaloven siger ikke eksplicit, hvad Danmarks målsætning for 2030 konkret skal være.

Morten Østergaard får opbakning fra SF, som også vil have Socialdemokratiet til at hæve klimaambitionerne.

"Klimaet kommer til at blive helt centralt i forhold til vores støtte til en ny rød-grøn regering. Her er 60-procentsmålsætningen og en bindende klimalov hovedkrav, som vi forventer, at vi kan samle resten af de rød-grønne partier om," siger Pia Olsen Dyhr.

Det er dog ikke et ultimativt krav, betoner partiformanden.

"Vi forventer sådan set, at Socialdemokratiet kan rykkes rigtig langt. Alternativet til Mette Frederiksen er dog Lars Løkke Rasmussen og hans fodslæbende bleggrønne politik," siger Pia Olsen Dyhr.

Hos Enhedslisten har politisk ordfører Pernille Skipper "svært ved at forestille sig en ny regering på Enhedslistens mandater uden en bindende klimalov med mere ambitiøse reduktionsmål".

"Vi har med vores klimaplan vist, at en reduktion på 70 procent er mulig, så det vil vi selvfølgelig kæmpe for bliver målsætningen for en ny regering," skriver Pernille Skipper i en besked til Information.

"Vi stiller ikke ultimative krav til forhandlingerne i forbindelse med regeringsdannelse. Men det vil stå højt på listen, og derfor har jeg svært ved at forestille mig, at der bliver dannet regering på vores mandater uden," skriver hun endvidere.

Hos socialdemokratiet lyder svaret til de andre oppositionspartier, at de bør gå sammen om at vælte regeringen.

"Socialdemokratiet ønsker at styrke klimaindsatsen. Det gælder både herhjemme og i EU, og det vil vi rigtig gerne arbejde sammen med Folketingets partier om. Men det kræver, at danskerne vælger et nyt flertal. Og jeg vil derfor opfordre alle partier, der ønsker en stærkere klimaindsats til, at vi i fællesskab bruger kræfterne på, at danskerne vælger en ny regering," skriver klimaordfører, Jens Joel, i en SMS.

DENNE ARTIKEL OG BILLEDMATERIALE ER VIDEREFORMIDLET AF RITZAUS BUREAU PÅ VEGNE AF Information

De Radikale vil opføre seks havmølleparker inden 2030

Socialdemokratiet vil fremrykke dansk klimaneutralitet