
USA er på vej til at overhale Saudi-Arabien, som verdens største eksportør af olie, flydende gas og olieprodukter, og det vil ske senere i år. Det vurderer analyseselskabet Rystad Energy ifølge CNN.
Denne milepæl vil blive nået drevet af USA produktion af skiferolie. Saudi-Arabien har siddet på tronen siden landet i 50'erne begyndte at sælge olie udenlands.
"Det er ganske enkelt bemærkelsesværdigt. Og for bare ti år siden var der ingen der troede det kunne være muligt," siger energistrateg i Rabobank Ryan Fitzmaurice til CNN.
I de seneste ti år er den amerikanske olieproduktionen takket være udnyttelsen af skiferoliefelter i Texas og North Dakota, mere end fordoblet og olieproduktionen i USA overgår dermed alle andre lande også Rusland og Saudi-Arabien.
Tilbage i 2015 løftede Kongressen eksportforbuddet af olie, der ellers havde været gældende i 40 år og siden da er eksporten eksploderet.
Rystad oplyser, at Saudi-Arabien i øjeblikket eksporterer 7 mio. tønder olie og 2 mio. tønder gas og olieprodukter. UA eksporterer dagligt 3 mio. tønder råolie og 5 mio. tønder flydende gas og olieprodukter.
Samlet venter Rystad at USA indhenter forskellen i løbet af i år. Ses der derimod kun på eksport af råolie vil Saudi-Arabien fortsat sidde solidt på den eksporttronen, vurderer Rystad.