EnergiWatch

Brexit: Møde i Bruxelles tirsdag sluttede uden resultat

En embedsmand fra EU oplyser videre, at tirsdagens forhandlinger med briterne om brexit ikke gik godt. Samtalerne fortsætter onsdag.

Forhandlinger tirsdag mellem Storbritanniens brexitminister og EU's chefforhandler for brexit sluttede uden resultat. Mødet varede tre timer. Det oplyser unavngivne kilder fra begge sider ifølge nyhedsbureauet Reuters.

EU's chefforhandler for brexit, Michel Barnier, mødtes tirsdag med det britiske forhandlerteam. De skal forsøge at finde en løsning på det irske problem, 24 dage før Storbritannien forlader EU den 29. marts.

Barnier mødtes i Bruxelles med brexitminister Stephen Barclay og regeringens juridiske chef, Geoffrey Cox.

Barnier sagde lørdag, at EU er klar til at give briterne yderligere garantier for at hjælpe med at få en skilsmisseaftale vedtaget i det britiske parlament.

Han antydede også, at EU ville være klar til en kortere "teknisk" udsættelse af den britiske exit fra EU 29. marts.

Det har styrket den britiske regerings håb om, at man kan finde en ordning om den såkaldte bagstopper for den irske ø. Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Hvis der ikke findes en aftale, så vil der efter brexit opstå en hård grænse mellem Irland og den britiske provins Nordirland. Det kan genoplive en sekterisk konflikt, der over flere årtier kostede over 3500 mennesker livet.

En stor gruppe konservative i premierminister Theresa Mays regering har krævet garantier for, at bagstopperen kun er for en kortere periode.

Bagstopperen betyder, at EU's toldunion skal være gældende på den irske ø - og resten af Storbritannien - indtil der er fundet en anden løsning, der sikrer let passage for personer og varer på den irske ø.

May har lovet en afstemning næste tirsdag, hvis hun kan præsentere parlamentet for en forbedret udgave af den aftale, hun allerede har forhandlet med EU.

Den faldt med et brag i januar, hvor kun en tredjedel af parlamentets medlemmer stemte for.

 

Topchef vil have mere britisk havvind 

May vil give parlament ny chance med en brexitaftale 

 

 

Mere fra EnergiWatch

BP vil satse mere på brint

Britiske BP kommer i fremtiden til at fokusere endnu mere på brintproduktionen. Direktøren vil præsentere et konkret mål i det nye år.

Britisk kapitalfond kan bringe Danmarks næststørste biogaskoncern i spil

Analyse: Med Industriens Pension som største investor i et nordisk partnerskab overtog Arjun Infrastructure Partners lige knap halvdelen af Danmarks næststørste biogaskoncern Bigadan. Efter Shells milliardopkøb af Nature Energy kan den tidligere rent familieejede virksomhed også blive interessant for andre investorer.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

EnergiWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs