EnergiWatch

Finansministeriet vil ikke øremærke klimapenge til grøn omstilling

I EU går penge fra klimakvoter til klimatiltag, hvilket får ros af blandt andre klimaministeren. Men i Danmark afviser Finansministeriet en tilsvarende ordning.

Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Prisen på CO2-kvoter brager i vejret og skaber en stor ekstragevinst i EU-landenes statskasser.

Derfor vil EU nu oprette en grøn fond på omkring 75 milliarder kroner, der skal støtte nye teknologier inden for vedvarende energi, energilagring og CO2-lagring. Fonden bliver en af verdens største og er finansieret af salget af CO2-kvoter i EU. Med andre ord er det forurenerne, der betaler fonden.

"Det giver rigtig god og grøn mening, at den tunge industri og kulkraftværkerne lægger pengene til de nye grønne løsninger. EU har midlerne klar," siger energi-, forsynings- og klimaminister Lars Christian Lilleholt (V) i en pressemeddelelse.

Men samme rationale gælder tilsyneladende ikke i dansk sammenhæng. På finansloven for 2019 skønnes det, at staten vil tjene 914 millioner kroner i 2019 på salg af CO2-kvoter. Indtægten går dog ikke til grøn omstilling, men falder derimod direkte ned i Finansministeriets pengekasse. Det bekræfter ministeriet over for Information.

Prisen på CO2-kvoter er steget markant det sidste års tid og skyldes en reform af EU’s kvotesystem, som reducerede den samlede mængde af kvoter i omløb. At kvotesalg stadig er en bedre forretning for Danmark, kan også ses af finansloven for sidste år, hvor Finansministeriet havde en indtægt på 524 millioner kroner – altså omkring 400 millioner kroner mindre end i 2019.

EU står for at uddele CO2-kvoter til forskellige lande, men beholder selv en andel, som EU-Kommissionen administrerer. Det er penge fra salg af disse kvoter, som EU vil kaste i den grønne fond. De kvoter, som uddeles, kan landene – f.eks. Danmark – videresælge på auktion til kvoteomfattede virksomheder. Jo flere CO2-kvoter, desto mere kan en virksomhed udlede og dermed forurene.

I det lys er det helt oplagt at bruge provenuet på at støtte omstilling af den CO2-tunge del af økonomien, mener Claus Ekman, direktør i miljøorganisationen Det Økologiske Råd.

"914 mio. svarer eksempelvis til den årlige støtte for et par havvindmølleparker," siger han.

"Det burde være naturligt at øremærke de midler til klimatiltag. Jeg håber, at Christiansborg vil lade sig inspirere af EU og lave en tilsvarende model. Det er immer væk kvoter, der sælges til private virksomheder, så de kan udlede mere CO2," siger Claus Ekman.

Reelt kan den samlede gevinst for statskassen blive endnu højere end de 914 mio. kroner i 2019. På finansloven skønner Finansministeriet således, at antallet af kvoter i 2019 udgør knap otte millioner, og at prisen pr. kvote udgør 119 kroner. Den reelle dagspris er dog helt oppe i godt 150 kroner i øjeblikket.

"Man kan få den tanke, at Finansministeriet ikke har haft travlt med at fortælle om det store merprovenu, der kommer fra salg af kvoter de kommende år. Flere penge i kassen giver større lyst til at lave politik, der koster, og det er der en indgroet modstand mod i Finansministeriet," siger Claus Ekman.

For nylig dannede Landbrug & Fødevarer og Danmarks Naturfredningsforening et opsigtsvækkende parløb og anbefalede, at 100.000 hektar landbrugsjord omlægges til natur og græsning. Flere af regeringens ministre, heriblandt statsminister Lars Løkke Rasmussen (V), storroste forslaget, som både vil komme landbrug, natur, miljø og klima til gavn. Regeringen har imidlertid ikke kunnet finde den milliard kroner i startkapital, som planen kræver.

"Når der faktisk ligger nogle penge, som man har fået ind på CO2-kvoter, vil det være fuldstændig oplagt, at man bruger dem på at sætte gang i det her," siger Maria Reumert Gjerding, som er præsident i Danmarks Naturfredningsforening.

"Vores udspil er en politisk gave. Og hvis regeringen ovenikøbet har pengene stående i banken, er det bare at komme i gang. Det vil få en betydelig klimaeffekt," siger Gjerding.

Indtægterne fra CO2-kvoter indgår i opgørelsen af det økonomiske råderum på linje med andre offentlige indtægter, og så er det op til et politisk flertal at prioritere, hvor mange af pengene der skal bruges på den grønne omstilling.

Kristian Jensen, finansminister (V).

Til sammenligning afsatte regeringen på årets finanslov 250 millioner kroner ekstra årligt i de kommende fire år til grøn omstilling. Den grønne milliard rækker dog langt fra til at opfylde Danmarks klimaforpligtelser, forklarede eksperter.

Men selv om der er behov for flere midler til grøn omstilling, er det ikke entydigt en god idé på forhånd at øremærke provenuet for CO2-kvoterne, vurderer økonomiprofessor på Københavns Universitet Peter Birch Sørensen, som er tidligere formand for Klimarådet, regeringens uafhængige klimarådgiver.

"Der er gode argumenter for at investere mere i den grønne omstilling i de kommende år, men det er ikke klogt at øremærke statens indtægter fra salg af CO2-kvoter til at finansiere grønne tiltag. Kvoteprisen svinger meget op og ned, så det er en ustabil indtægtskilde for staten. Og der er behov for en stabil indsats på det grønne område," siger Peter Birch Sørensen.

"Jeg kan sagtens forstå, hvis grønne ngo’er gerne vil anvende statens stigende indtægter fra salg af CO2-kvoter til grønne formål. Men det er et tveægget sværd, som betyder, at hvis kvoteprisen en dag styrtdykker, så har vi pludselig ikke så mange penge til grøn omstilling," siger professoren.

Energi-, forsynings- og klimaminister Lars Christian Lilleholt har ikke ønsket at stille op til interview, men henviser i stedet til finansminister Kristian Jensen (V), som heller ikke har ønsket at stille op til interview. I et skriftligt svar på Informations spørgsmål lyder det:

"Indtægterne fra CO2-kvoter indgår i opgørelsen af det økonomiske råderum på linje med andre offentlige indtægter, og så er det op til et politisk flertal at prioritere, hvor mange af pengene der skal bruges på den grønne omstilling‚" skriver Kristian Jensen.

Ministeren oplyser desuden, at han ønsker at støtte grønne løsninger, "uanset hvor høj eller lav kvoteprisen er". Samtidig henviser han til energiaftalen fra sidste sommer:

"Regeringen har sammen med alle Folketingets partier indgået en bred energiaftale, hvor der investeres milliarder i den grønne omstilling de kommende år. Med aftalen bliver der f.eks. afsat 19 milliarder kroner til investeringer i grønne energikilder, herunder tre havvindmølleparker," skriver Kristian Jensen.

Ministeren har ikke besvaret spørgsmålet om, hvorfor Danmark ikke nu følger EU’s eksempel og øremærker den ekstra pose penge fra kvotesalget i 2019 til grønne tiltag.

Denne artikel er videreformidlet af Ritzaus Bureau på vegne af Information.

Regeringen kritiseres for 80 pct. af klimaplan

Eksperter undrer sig: Regeringen pumper prisen for grønne løsninger op

Relaterede

Seneste nyt

Energijob

Se flere

Se flere