EnergiWatch

Ledende konservativ: Vi forlader EU uden en aftale

Ledende konservativ: EU foregiver, at det ikke ved, hvad vi vil, men EU ved godt, hvad vi ønsker.

Foto: Kirsty Wigglesworth/AP

Den britiske regering er parat til at forlade EU uden en skilsmisseaftale, medmindre parlamentet stemmer for Mays brexitplan.

Det siger den konservative gruppeleder i parlamentet, Andrea Leadsom, til BBC Radio.

"Det er i grunden det, der vil ske, medmindre vi stemmer for en aftale. Rent juridisk er situationen nu, at vi forlader EU uden en aftale," siger Leadsom.

"Folk siger, at vi skal blive i EU længere ved at forlænge EU-traktatens artikel 50, men det er mit indtryk, at folk blot vil have, at vi nu gennemfører brexit," siger Leadsom.

Hun siger, at afstemninger i parlamentet torsdag aften ikke var noget politisk nederlag, men snarere en form for "hikke" i den politiske proces. 

"Problemet med afstemningerne torsdag er, at EU kan fortsætte med at foregive, at det ikke forstår, hvad vi ønsker. Men EU ved godt, hvad vi ønsker," siger hun.

Premierminister Theresa May har gjort det klart, at hun fortsætter med at søge ændringer til sin brexitaftale.

Det sker selv om et flertal i parlamentet torsdag stemte nej til et forslag om at bekræfte parlamentets støtte, til at May kan ændre dele af den skilsmisseaftale, som er forhandlet med EU.

Efter planen skal Storbritannien forlade EU den 29. marts.

Sidst i januar stemte selv samme parlament om syv ændringsforslag til briternes aftale med EU, hvor to blev vedtaget.

I Paris siger den franske minister for europæiske anliggender, Nathalie Loiseau, at briterne nu bør begynde at handle hurtigere.

"Jeg siger til vore britiske venner, at tiden nu er inde til at beslutte, hvorvidt de vil træde ud på venskabelige betingelser - eller på en abrupt måde. Det er op til dem," siger hun til RTL radio. 

"Det vi siger, er, "Nu må I skynde jer"."

Professor efter May-nederlag: Nærmest total nedsmeltning

May fortsætter brexitplan trods nederlag i parlamentet

Mere fra EnergiWatch

Havvindmøllepark ud for Aarhus droppes

Manglende mulighed for at skifte de oprindeligt planlagt vindmøller ud med færre men større får nu European Energy til at opgive den kystnære park, Mejl Flak. Ærgerligt, for Danmark mangler strømmen, sukker projektudvikleren.

Minister freder visse netvirksomheder fra nye krav

Netvirksomheder uden kommercielle aktiviteter vil ikke blive påvirket af nye habilitetskrav og der vil blive taget højde for multiforsyningsselskaber, garanterer Dan Jørgensen, samtidig med at han dog slår fast, at alle andre netselskaber uanset størrelse skal omfattes af nye krav.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Se flere jobs