EnergiWatch

EU-regler kan stå i vejen for Enhedslistens klimaplan

Enhedslistens nye klimaplan indebærer et forbud mod salg af nye benzin- og dieselbiler. Men det vil formentlig være i strid med EU-retten.

Pernille Skipper, Enhedslistens politiske ordfører. | Foto: /ritzau/Magnus Holm/Arkiv

Hvis Enhedslisten får held til at gennemføre deres nye klimaplan, risikerer Danmark at komme i karambolage med EU-retten.

Blandt de centrale elementer i udspillet er nemlig et "forbud mod salg" af nye diesel- og benzinbiler i henholdsvis 2022 og 2025. Og sådan et forbud vil formentlig være ulovligt, skriver Information.

Det har embedsværket tidligere vurderet i forbindelse med udarbejdelsen af regeringens klimaudspil, der nøjedes med at fastsætte en målsætning om at stoppe salget af fossile biler i 2030.

"Hvis man ser på de europæiske lande, har ingen af disse gennemført egentlig lovgivning i forhold til opnåelse af målsætningen, men sat det som et politisk mål. En af grundene hertil er, at et forbud mod benzin- og dieselbiler formentlig ikke vil være i overensstemmelse med reglerne for EU’s indre marked," står der i et notat, som sammen med det øvrige idékatalog til regeringens klimaudspil blev lækket til Politiken i sommeren 2018.

Hvis Enhedslistens forslag er i strid med EU-retten, er det "ærgerligt", siger politisk ordfører Pernille Skipper.

"Men så må vi prøve at få lavet reglerne om, eller også må vi gå imod dem. Det er nødvendigt at lave et egentligt forbud, for ellers kommer vi ikke i mål," siger hun.
Midlertidig underfinansiering

Også på et andet punkt kan Enhedslistens plan give Danmark problemer med EU. Det vurderer Bo Sandemann Rasmussen, der er professor i økonomi ved Aarhus Universitet.

På den korte bane fra 2020 til 2025 er transportdelen af udspillet – der ifølge partiet vil medføre årlige udgifter for 19,8 mia. kr. i 2021 faldende til 13,1 mia. kr. i 2030 – nemlig "underfinansieret," som Enhedslisten selv skriver i udspillet.

Det er ifølge partiet ikke et problem, fordi planen til gengæld er »markant overfinansieret« fra 2026 frem til 2030 for at »dække underskuddet fra de foregående år«.

Men "det er måske lige kækt nok", siger Bo Sandemann Rasmussen. For selv om underfinansieringen kun er midlertidig, risikerer det at give problemer med at overholde EU’s budgetkrav.

"I det helt lange perspektiv er det selvfølgelig ikke et problem, fordi der er en overfinansiering, når vi kommer længere ud i fremtiden. Men om det er et problem på den korte bane afhænger af, hvordan statens øvrige økonomi ser ud," siger Bo Sandemann Rasmussen.

"Og som det ser ud lige nu, vil vi formentlig være lidt pressede i 2025 i forhold til at kunne holde os under EU’s krav til, hvor stort underskud man må have. Hvis man tager de finansministerielle briller på, ville man sige, at Enhedslistens plan ikke er så rar, fordi vi i forvejen har problemer med at holde os under budgetkravet."

Det er dog svært at sige, hvilke konsekvenser det vil få, hvis Danmark bryder budgetkravene, understreger Bo Sandemann Rasmussen. Eksempelvis har Tyskland tidligere gjort det uden at blive pålagt sanktioner.

Pernille Skipper afviser kritikken.

"Det går ikke, at vi har en lovgivning, der forhindrer os i at sætte klimaet først og foretage de nødvendige investeringer," siger hun.

Denne artikel er videredistribueret af Ritzau på vegne af Information.

Minister: EL's klimaplan er luftkasteller og ønsketænkning 

Enhedslisten: Dyrere biler skal sætte turbo på grøn omstilling 

Mere fra EnergiWatch

Læs også

Seneste nyt

Se flere jobs