EnergiWatch

Borgere tvinger politikerne til at tale klimalov

På mindre end to uger har borgerforslaget om en klimalov, der skal kortlægge CO2-ruten hen mod overholdelse af den danske klimaindsats frem mod 2050, rundet 50.000 digitale underskrifter.

Foto: Mads Claus Rasmussen

Nu har regeringen ganske vist afvist, at det er tilfældet. Men hvis nu udskiftningen af Peter Birch Sørensen som formand for Klimarådet var foranlediget af et ønske om ikke at have et helt så nidkært organ på nakken med kritik af den førte klimapolitik, så måtte det siges at være slået fejl.

For siden formandsskiftet i december er Klimarådet blevet diskuteret langt mere bredt og intenst, end det nogensinde blev under Peter Birchs fireårige formandsskab. Lige som det lagde grunden for borgerforslaget Dansk klimalov nu, som en række grønne organisationer lancerede den 16. januar. Og som efter mindre end to uger nu har rundet de 50.000 digitale underskrifter, der tvinger Folketinget til at diskutere forslaget.

I hvert fald nævnes som et af de seks principper i klimalov-forslaget, at "Klimarådet skal styrkes og sikres uafhænghed".

Det skal ske ved, at rådet bl.a. skal "opgøre det danske CO2-budget og vurdere, hvilke danske klimamål der bør sættes". Hvilket ikke var langt fra, hvad den daværende formand begav sig ud i, da han i præsentationen af rådets seneste rapport på baggrund af regeringens klimaplaner udtalte, at Danmark "kommer... til at skubbe den grønne omstilling foran os" frem mod 2030.

Det var den udtalelse, klimaminister Lars Chr. Lilleholt (V) efterfølgende kaldte "forvrøvlet". Om end, skal det nævnes, at han selv forleden kom frem til de samme forudsætninger som Klimarådet i et udvalgssvar.

Løftes det lidt op over det politiske fnidder, kan det siges at tale ind i forslagets grundpåstand. At der mangler en klimastrategi, der sikrer en klar indsats i samtlige berørte sektorer og på alle politikområder.

Grundformålet med klimaloven skal være at sikre, at Danmark yder sit forholdsmæssige bidrag til at nå Paris-aftalens mål. Denne læst igennem den seneste rapport fra FN's klimapanel om, at den globale temperaturstigning skal holdes på 1,5 grader over førindustrielt niveau.

Det skal ske ved at Klimarådet skal analysere, hvor stor CO2-udledning Danmark kan have frem mod 2050. Samt foretage en vurdering af, hvornår Danmark skal nå et mål om netto-nuludslip. På baggrund af det mål skal der mindst 15 år frem i tiden sættes femårige delmål både samlet og særskilt for energi-, landbrugs- og transportsektoren. Derved kan ambitionsniveauets løbende revideres – dog kun i opadgående retning.

Derudover lægger forslaget op til bl.a. styrket samspil med kommunerne, øget folkeoplysning, en satsning på udvikling af grønne, danske løsninger samt at Danmark skal være drivkraft i international klimapolitik. Ikke ulig den rolle svenskerne, de barylere, vil tiltuske sig med deres plan om at overhale Danmark og blive fossilfrie allerede i 2045.

Men i borgerforslaget om klimaloven er netop det internationale aspekt et af de få steder, hvor det for alvor bliver konkret. For grundlæggende ser formuleringerne ud til at efterlade relativt god plads til fortolkning og videre politisk behandling. Men omkring den danske drivkraft i udlandet foreslås der, at der afsættes en pulje til klimabistand på mindst 5 mia. kr. om året ud over ulandsbistandens midler.

Statsministeren afviser at have fyret Klimarådets formand

Minister afviser blankt politisk pres på Klimarådet

Klimarådet skifter formand

Minister: Klimarådets konklusioner er forvrøvlede

Klimarådet: Regeringen skubber klimabyrde foran sig

Relaterede

Seneste nyt

Energijob

Se flere

Se flere