EnergiWatch

Britisk dronning opfordrer til sammenhold inden brexit

"Når vi leder efter nye svar i en moderne tid, er jeg personligt tilhænger af prøvede og testede veje såsom at tale pænt om hinanden og respektere forskellige holdninger, at søge kompromis og aldrig miste det store billede af syne," lyder det blandt andet fra dronningen.

Mens det britiske parlament kæmper hårdt for at nå til enighed om, hvordan landet skal forlade EU, har rigets regent, dronning Elizabeth, ladet en sjælden opfordring falde til landets politikere.

Ifølge BBC har dronningen opfordret til samling og kompromis.

"Hver generation møder selvfølgelig nye udfordringer og muligheder," siger hun ifølge BBC.

"Når vi leder efter nye svar i en moderne tid, er jeg personligt tilhænger af prøvede og testede veje såsom at tale pænt om hinanden og respektere forskellige holdninger, at søge kompromis og aldrig miste det store billede af syne."

BBC's egen royale korrespondent siger, at der ikke kan være tvivl om, at bemærkningen er rettet mod de nuværende forhandlinger.

Ordene er faldet ved en fejring af 100-året for Sandringham Kvindeinstitut i Norfolk.

"Den fortsatte betydning af tålmodighed, venskab, et stærkt samfundssind og øje for andres behov er lige så stor i dag, som da denne gruppe blev dannet for alle de år siden," siger dronning Elizabeth ifølge BBC.

Parlamentet har for nylig nedstemt en aftale mellem EU og den britiske regering med en historisk stor margin.

Afstemning handlede om, hvilke vilkår Storbritannien skal forlade unionen under.

Det er i skrivende stund uklart, om der i parlamentet kan samles flertal for nogen form for aftale. Mandag ventes premierminister Theresa May at fremlægge en ny plan for brexit.

Tirsdag skal der afholdes en afstemning om en aftale, som Theresa May sætter på dagsorden. Der skal samtidig stemmes om en række ændringsforslag til aftalen, der er fremsat af forskellige parlamentsmedlemmer.

For nuværende forlader briterne EU 29. marts - med eller uden aftale.

EU-forhandler afviser udløbsdato for upopulær del af brexit

 

Mere fra EnergiWatch

Vestas bekræfter at stjålet data er delt

Data fra mølleproducentens it-systemer er blevet stjålet og tilbudt til tredjepart, meddeler Vestas, der "har grund til at tro", at det primært handler om interne informationer. Vi har ikke ladet os afpresse, fastslår topchef.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Se flere jobs