EnergiWatch

Europas største lande satte grønne rekorder i 2018

De store europæiske økonomier slog rekorder i grøn elproduktion i 2018. I Tyskland har vedvarende energiformer for første gang produceret mere strøm end landets kulkraftværker, og i Storbritannien faldt kraftværkernes elproduktion til det laveste niveau siden 1994.

Foto: RITZAU SCANPIX/PAWEL KOPCZYNSKI

Det kan godt være, at tørke, skovbrande, storme og orkaner fyldte massivt i mediebilledet i 2018 og satte klimaforandringer øverst på den politiske dagsorden overalt i Europa. Men hvis man føler sig tynget af bekymringer over klimaudfordringerne, kan der være trøst at finde i tallene for energiproduktionen i de største, europæiske lande i 2018.

I såvel Tyskland som Storbritannien har produktionen af vedvarende energi nemlig sat rekord i 2018.

I Tyskland viser nye tal fra den videnskabelige organisation Fraunhofer, at der i 2018 blev produceret mere el fra vedvarende kilder end fra kul. Det er første gang nogensinde, at landets store kulforbrug er blevet overgået af grønne energikilder.

Samlet kom 40,3 pct. af nettoproduktionen fra vindmøller, biomasse, solceller og vandkraftanlæg, mens det samme tal fra brun- og stenkul kun var 38 pct. Alt i alt er produktionen af grøn el steget med 4,3 pct. i 2018.

 

Kilde: Öffentliche Nettostromerzeugung in Deutschland 2018

Mens det altså er tydeligt, at omstillingen fra kul til vedvarende energi foregår i små skridt i Tyskland, så mener en af forfatterne bag det nye studie, at udviklingen er robust.

"Vi kommer ikke til at falde under de 40 pct. i 2019, fordi der hele tiden bliver bygget nye anlæg for vedvarende energi, og vejrforholdene vil ikke ændre sig dramatisk," udtaler Bruno Burger i en meddelelse.

Størst procentvise vækst har der været i landets solcelleproduktion, som er steget med 16 procent. Navnlig på grund af en både lang og lun sommer. For vindkraft udgør væksten 5,4 pct. i forhold til produktionen i 2017.

Tyskland, der også er Europas største økonomi, har et mål om, at 65 pct. af elproduktionen skal komme fra vedvarende energikilder i 2030. Samtidig ønsker landet at udfase sin produktion af kernekraft i 2022 ─ atomkraftværker bidrog med 13,3 pct. af elproduktionen i 2018.

Kraftigt fald i elproduktion i England

Også i Storbritannien blev 2018 et særdeles godt år for vedvarende energi. Også på trods af, at energiproduktionen på de britiske øer faldt meget kraftigt i 2018. Blot 335 TWh producerede briterne i 2018, hvilket er 16 procent mindre end da energiproduktionen i Storbritannien toppede i 2005.

Forklaringen på den vigende, britiske elproduktion skal findes i det faktum, at Storbritannien de seneste år har formået at gøre Danmark og andre vestlige lande kunsten efter og afkoble den økonomiske vækst fra elproduktionen. Siden 2005 er det gennemsnitlige energiforbrug per indbygger i Storbritannien faldet med 24 procent, og forbruget i 2018 var det laveste siden 1984 målt per indbygger.

Samtidig har der i 2018 været fart på udfasningen af kul i Storbritannien, hvor produktionen af el baseret på kul faldt med 25 procent i forhold til året før. El produceret på gas faldt med fire procent.

Af den produktion der er tilbage, står der vedvarende energi på mere og mere af den. Det gjorde sig især gældende i 2018, hvor vedvarende energiproduktion udgjorde 33 procent af den samlede energiproduktion i Storbritannien. Det viser tal fra tænketanken Carbon Brief.

Det er den højeste andel hidtil, og en stigning på fire procentpoint i forhold til året før, 2017.

Vind er den absolut dominerende vedvarende energiform i Storbritannien og stod i 2018 for 17 procent af landets totale energiproduktion, eller godt 58 TWh. Sol stod for 11 procent, mens biomasse stod for 4 procent.

Medregner man atomkraft, er det 53 procent af den britiske energiproduktion, der er CO2-neutral.

"Som disse nye tal bekræfter, så udgør energiproduktion med ingen eller meget lav CO2-udledning nu størstedelen af den britiske energiproduktion. Det understreger, hvor meget energiindustrien har forandret sig i de seneste år, hvor man har rykket hastigt mod en mere ren og fossilfri energiproduktion. Vi har brug for at fastholde og fremskynde denne udvikling, så det er afgørende, at de billigste former for vedvarende energi, som sol og landvind, uden forsinkelse får lov til at bidrage fuldt ud til den grønne omstilling af vores samfund," siger Lawrence Slade, adm. direktør i brancheforeningen EnergyUK til EnergiWatch i en skriftlig kommentar.

Britisk landvind halter

Med henvisning til landvind tager Lawrence Slade fat på et ømt punkt i den britiske energipolitik. Siden 2014 er der nemlig stort set ikke bliver opsat én eneste landvindmølle på de britiske øer.

Opbremsningen i Storbritannien for landvind blev påbegyndt af daværende premierminister David Cameron, der om landvind sagde "nok er nok" i 2014, hvor han med baggrund i manglende folkelig opbakning og nye projekter i en tale fastslog, at landvind ikke hørte hjemme i den britiske udbygning af vedvarende energi.

Siden 2015, hvor den britiske regering vedtog nye regler for tilladelser til landvind, er antallet af ansøgninger til nye landvindprojekter i Storbritannien faldet med 95 procent. Ikke mindst som følge af, at de nye regler dikterer, at landvind kun kan opføres i områder, som lokale myndigheder har erklæret egnede. Samtidig bortfaldt en stor del af støtteordningerne til landvind.

At vind energi i 2018 udgør en så stor andel af den britiske energiproduktion, skyldes derfor altovervejende den massive udbygning af havvind i farvandene omkring de britiske øer. En udvikling ikke mindst danske Ørsted har været central i.

Fransk vind frem – atomkraft presset

I Frankrig er der endnu ikke offentliggjort opgørelser over elproduktionen i 2018. Dog fremgår det af den franske systemoperatør RTE's seneste månedlige rapporter, at produktionen fra vindmøller steg med 17,5 og 19 pct. i henholdsvist oktober og november i forhold til samme perioder sidste år.

Frankrig er blandt de lande i EU som producerer (og eksporterer) mest el baseret på kernekraft, og i øjeblikket bliver cirka 75 pct. af landets el produceret af atomkraftværker.

Landet har gennem en årrække haft en ophedet debat om, hvorvidt man skal fortsætte atomkraftproduktionen og forny de efter hånden aldrende 58 reaktorer, man råder over, men i november valgte den franske regeringsleder Emanuel Macron at droppe et tidligere mål om at halvere energiproduktionen fra atomkraftværker i 2025.

Macron forklarede, at han syntes det var en god idé at producere mindre energi fra atomkraft, men at skæringsdatoen i 2025 var urealistisk.

Alligevel valgte præsidenten, at der skal lukkes 14 reaktorer senest i 2035.

I samme forbindelse fik energiselskabet EDF, som har monopol på at opføre atomkraftværker i landet, en tidsfrist på to og et halvt år til at vise, at man endnu kan bygge værker, der er i stand til at producere billigere end vedvarende energikilder som vindmøller, solcelleanlæg og hydro.

EU-Kommissionen vil nå nuludledning i 2050

Lilleholt: I dag er en mærkedag for den grønne omstilling i Danmark

Relaterede

Seneste nyt

Energijob

Se flere

Se flere