EnergiWatch

Frankrig suspenderer omstridte afgifter i seks måneder

"Volden må nu høre op," siger den franske premierminister i en erklæring på nationalt tv.

Foto: Gouvernement.fr

Frankrigs premierminister, Edouard Philippe, meddeler i en tv-tale, at han suspenderer de planlagte forhøjelser af afgifter på elektricitet og brændstoffer til biler. Det skal gælde i seks måneder.

Afgiftsforhøjelserne bliver sat i bero efter flere ugers voldelige protester i Paris og mange andre steder i landet. Protesterne var i første omgang rettet mod energiafgifterne. Men de retter sig nu mere generelt mod stigende leveomkostninger. 

Lempelserne betyder også, at nye skærpede miljøkrav til udstødningsgasser udsættes.

"Volden må nu høre op," siger den franske premierminister i en erklæring på nationalt tv. 

De forhøjede afgifter er blevet et symbol på udbredt utilfredshed med præsident Emmanuel Macrons økonomiske reformer. 

Tre mennesker er blevet dræbt, siden uroligheder og vandalisme brød ud.

Macron var søndag formiddag ved Triumfbuen for ved selvsyn at se de skader, der var sket på monumentet under uroligheder lørdag. 

Politiet i Paris meddelte søndag, at 263 blev kvæstet, og 412 er anholdt i forbindelse med lørdagens uroligheder i hovedstaden.

Frankrigs regering vil suspendere nye omstridte afgifter

Frankrigs miljøminister går af i protest 

Mere fra EnergiWatch

Vestas bekræfter at stjålet data er delt

Data fra mølleproducentens it-systemer er blevet stjålet og tilbudt til tredjepart, meddeler Vestas, der "har grund til at tro", at det primært handler om interne informationer. Vi har ikke ladet os afpresse, fastslår topchef.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Se flere jobs