Det er forvrøvlet og helt forkert, når Klimarådet i en ny rapport konkluderer, at regeringen skubber nødvendige CO2-reduktioner foran sig.

Det mener energi- og klimaminister Lars Christian Lilleholt (V). Regeringen tager klimavidenskabens meldinger meget alvorligt, siger han.

"Det er velunderbygget, at energiaftalen og regeringens klima- og luftudspil vil sænke udledningerne af drivhusgas markant frem mod 2030. Vi er heller ikke færdige med klimaindsatsen," siger Lilleholt til Ritzau.

Han peger på, at indsatsen for at skære CO2-udslippet skal genvurderes frem mod 2030.

Også planen om at stoppe for salg af benzin- og dieselbiler fra 2030 vil få CO2-kurven til at falde, tilføjer ministeren.

Regeringen får kritik af Klimarådet - og oppositionen - for ikke tage fat i landbruget, som står for en femtedel af klimabelastningen, eller i transportsektoren.

Men på længere sigt vil der ske store reduktioner på de to områder, lover Lars Christian Lilleholt - det er bare "rigtig svært at sænke udledningerne markant nu og her".

Han afviser kritikken af, at regeringen vil annullere ubrugte CO2-kvoter for at nå Danmarks EU-klimamål på 39 procent mindre CO2 i 2030.

Kvoteannullering gavner ifølge Klimarådets formand, Peter Birch Sørensen, ikke klimaet tilstrækkeligt.

Men Lilleholt argumenterer, at annulleringen af kvoter er et supplement, som i øvrigt ifølge Det Miljøøkonomiske Råd kan have en vis klimaeffekt. Den kan forstærkes af den nylige reform af EU's kvotesystem, siger ministeren.

"Vi skal også huske på, at Danmark har fået et meget højt reduktionsmål i forhold til de fleste andre lande, og at vi har en stor landbrugssektor, hvor det er svært at reducere markant."

Klimarådets forslag til at sænke CO2-udledningen i landbruget kan påføre erhvervet byrder, anfører ministeren. Han vil hellere satse på forskning i fremtidige løsninger, hvilket der er afsat 90 millioner kroner til i klimaudspillet.