EnergiWatch

Theresa May ønsker fortsat tæt samarbejde med Norden

Theresa May opfordrer de nordiske lande til at bevare det gode forhold og fortsætte det tætte samarbejde med briterne.

Foto: Ritzau Scanpix/PA

Theresa May, premierminister i Storbritannien, opfordrer de nordiske lande til at bevare det gode forhold og fortsætte det tætte samarbejde med briterne, samtidig med at hun fortsat kæmper med at finde en løsning på det irske grænseproblem.

Det skriver dagbladet Børsen.

Det irske grænseproblem er en af de sidste manglende detaljer i brexit-aftalen med EU.

Theresa Mays ønske om et fortsat tæt samarbejde mellem Storbritannien og de nordiske lande blev præsenteret i en tale til regeringslederne, der var samlet i Nordisk Råd i Oslo.

"Jeg vil bede jer alle her i dag om at arbejde sammen med os om at bygge det partnerskab - ligesom vi har arbejdet sammen gennem mange år," sagde Theresa May i talen i Stortingssalen ifølge Børsen og henviste til briternes tætte forhold til Norden.

Danmarks statsminister, Lars Løkke Rasmussen, fremhæver også den gode relation mellem Danmark og Storbritannien, men understreger over for Børsen, at Danmark følger de retningslinjer, der er lagt af EU's chefforhandler, Michel Barnier.

Sam Lowe, der er forsker ved Centre for European Reform, påpeger, at den britiske strategi har været at splitte de europæiske medlemslande i forbindelse med forhandlingerne. Forskeren mener, at strategien har slået fejl, og at Theresa May ikke kan regne med assistance fra Norden i forhold til det irske bagstop.

Brexit: May søger dansk støtte i svær forhandling

May: 95 procent af skilsmisse fra EU er på plads

Mere fra EnergiWatch

3i køber AMP ud af Esvagt

Kapitalfonden 3i, der ejer halvdelen af Esvagt, har aftalt med virksomhedens anden ejer, kapitalfonden AMP Capital, at overtage hele Esvagt for 368 britiske pund, så 3i bliver eneejer. Handelen ventes at falde på plads i første kvartal 2022.

Vestas vælger tysk logistikpartner i Nordamerika

Den danske vindmølleproducent, der fra årsskiftet skifter DSV ud med Mærsk som primær logistikpartner, får fremover distribueret komponenter og reservedele i Nordamerika af en tysk logistikvirksomhed.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Se flere jobs