EnergiWatch

EU og Storbritannien sætter brexitforhandlinger på pause

På grund af store uenigheder om frihandel efter brexit udskyder parterne nye forhandlinger til onsdag.

Foto: Kirsty Wigglesworth/AP

Storbritannien og EU sætter forhandlingerne om en brexit-aftale på pause indtil onsdag. 

Det fortæller kilder fra begge parter til nyhedsbureauet Reuters. 

Tidligere søndag aften var der ellers kilder, der udtalte til nyhedsmediet Politico, at en aftale var nært forestående.

Det blev siden hen pure afvist af EU's chefforhandler Michel Barnier i et opslag på Twitter. 

Og nu udskyder man altså forhandlingerne til onsdag. 

Ifølge Michel Barnier har det især været spørgsmålet om den frie bevægelighed over grænsen mellem Irland og Nordirland, der har skilt parterne. 

Barniers udmelding kommer efter en weekend med maratonforhandlinger i Bruxelles, hvor den britiske regering har været repræsenteret ved brexit-minister Dominic Raab.

"På trods af en intens indsats er der stadig en række politiske uenigheder, der er uløste. Særligt grænsespørgsmålet har været "backstop". Vi vil undgå en hård (lukket, red.) grænse," skrev Barnier på Twitter. 

Når Barnier taler om "backstop", henviser han til EU's nødplan for at undgå en hård grænse mellem Nordirland og Irland, der indebærer, at Nordirland forbliver i EU's toldunion og indre marked, hvis det ikke på anden måde sikres, at bevægeligheden over grænsen ikke begrænses.

EU kræver, at Storbritannien garanterer dette, selv om fremtidige forhandlinger om en bilateral handelsaftale mellem EU og Storbritannien på den anden side af brexit skulle fejle. 

Det har det britiske regering hidtil afvist.

Onsdag aften skal Michel Barnier briefe de 27 EU-landes ledere om forhandlingerne. Samme dag afholdes der topmøde i Bruxelles, hvor den britiske premierminister, Teresa May, deltager. 

Der arbejdes på højtryk for at finde en aftale om briternes udtræden af EU efter mere end 40 års medlemskab.

Storbritannien træder officielt ud af EU 29. marts 2019. Ingen af parterne ønsker, at det bliver uden en skilsmisseaftale.

Labour vil stemme om klart nej til no deal med EU

Theresa May: Vi skal forberede os på ikke at nå en aftale med EU 

Mere fra EnergiWatch

Danoil melder sig "på den anden side" af krise

Danoil oplever total stilstand i den danske Nordsø, men har fået rettet op på forretningen efter ekstremt udfordrende 2020. Det fortæller Svend Lykkemark Christensen, adm. direktør hos Danoil.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Se flere jobs