EnergiWatch

Kina vil ikke lade sig overtrumfe af USA i handelskonflikt

Kina har accepteret en invitation fra USA til en ny række møder, hvor parterne vil forsøge at finde en løsning på handelskonflikten.

Foto: Ritzau Scanpix/Andrew Harnik

Kina vil ikke lade sig kue af USA i de fremtidige forhandlinger i handelskonflikten mellem de to stormagter.

Det skriver det statsejede kinesiske medie China Daily i sin leder fredag ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Kina har accepteret en invitation fra USA til en ny række møder, hvor parterne vil forsøge at finde en løsning på handelskonflikten.

Men selv om Kina er "seriøs" omkring at løse konflikten igennem forhandlinger, så vil landet ikke lade sig overtrumfe. Det er til trods for, at handelskonflikten har skabt stigende bekymring om den kinesiske økonomi.

"Trump-administrationen begår en fejltagelse, hvis den tror, at Kina vil overgive sig til USA's krav. Kina kan drive sin økonomi, også hvis handelskrigen trækker ud," skriver China Daily.

Og hvis USA indfører yderligere toldtariffer på kinesiske importvarer, vil Kina "ikke tøve med at indføre modforanstaltninger", som skal "beskytte kinesiske interesser", lyder det videre i lederen.

USA's præsident, Donald Trump, skrev torsdag på Twitter, at USA har kontrollen over forhandlingerne.

"Vi er ikke under pres for at indgå en aftale med Kina. De er under pres for at indgå en aftale med os," skrev Trump.

"Vores markeder svulmer, deres kollapser," lød det torsdag fra præsidenten.

Mere fra EnergiWatch

Havvindmøllepark ud for Aarhus droppes

Manglende mulighed for at skifte de oprindeligt planlagt vindmøller ud med færre men større får nu European Energy til at opgive den kystnære park, Mejl Flak. Ærgerligt, for Danmark mangler strømmen, sukker projektudvikleren.

Minister freder visse netvirksomheder fra nye krav

Netvirksomheder uden kommercielle aktiviteter vil ikke blive påvirket af nye habilitetskrav og der vil blive taget højde for multiforsyningsselskaber, garanterer Dan Jørgensen, samtidig med at han dog slår fast, at alle andre netselskaber uanset størrelse skal omfattes af nye krav.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Se flere jobs