EnergiWatch

Trump ønsker nye toldsatser mod Kina næste uge

USA's præsident, Donald Trump, ønsker nye toldsatser på import af kinesiske varer for 200 mia. dollars vedtaget i næste uge.

Foto: Ritzau Scanpix/Nicholas Kamm

USA's præsident, Donald Trump, ønsker nye toldsatser på import af kinesiske varer for 200 mia. dollars vedtaget i næste uge.

Det skriver Bloomberg News torsdag med henvisning til seks unavngivne kilder med kendskab til sagen.

Trump har tidligere instrueret sin administration i at undersøge mulighederne for at indføre told på kinesiske varer for 200 mia. dollars, og i den forbindelse foregår en officiel høring, som afsluttes den 6. september – i næste uge. Ifølge Bloomberg er det præsidentens ønske, at man, straks høringsperioden er afsluttet, igangsætter planen for de nye toldsatser.

Indledningsvist ønskede Donald Trump, at tolden på varerne skulle være 10 pct., men sidenhen ændrede han holdning og bad sine embedsfolk undersøge muligheden for en sats på 25 pct.

Kina har flere gange slået fast, at man vil svare igen på nye toldsatser, og man har udarbejdet en liste med varer for 60 mia. dollar til mulig gengældelse.

Nogle af de seks kilder peger dog på, at en endelig beslutning ikke er truffet endnu, og at det kan være, man vil indføre den nye told over flere gange, således at det ikke sker for varer for 200 mia. dollars på en og samme tid, skriver Bloomberg News.

Det er også en mulighed, at Trump vil annoncere de nye toldsatser allerede næste uge, men at man først vil lade dem træde i kraft senere. USA og Kina har gensidigt indført toldsatser på 25 pct. på varer for 50 mia. dollars fra hvert land.

Indledningsvist indførte USA told på varer for 34 mia. dollars, men man ventede tre uger inden de trådte i kraft i midten af juni. Told på varer for de sidste 16 mia. dollars blev først indført i starten af august. Kina svarede i begge tilfælde tilbage samme dag.

Handelskrigen imellem Kina og USA er udløst af USA's præsidents, Donald Trumps, ønske om at reducere landets store handelsunderskud over for Kina.

I 2017 importerede USA nemlig varer fra Kina for 505 mia. dollars og eksporterede samtidig for blot omkring 130 mia. dollars, hvilket gav landet et handelsunderskud på 375 mia. dollar over for Kina, viser tal fra den amerikanske regering.

Donald Trump truer med at trække USA ud af WTO

Trump: USA og Mexico har ny handelsaftale på plads

Mere fra EnergiWatch

Danoil melder sig "på den anden side" af krise

Danoil oplever total stilstand i den danske Nordsø, men har fået rettet op på forretningen efter ekstremt udfordrende 2020. Det fortæller Svend Lykkemark Christensen, adm. direktør hos Danoil.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Se flere jobs