EnergiWatch

DF til regeringen: Stop stædige brexit-forhandlinger

Briterne kommer EU i møde, mens unionen spiller et spil under forhandlinger. Det siger Kristian Thulesen Dahl.

Foto: /ritzau/Carsten Bundgaard

Mens det britiske EU-farvel nærmer sig slutspurten - uden tegn på en aftale om forholdet til EU - sender DF's formand, Kristian Thulesen Dahl, en klar opfordring til den danske regering.

Ifølge Thulesen Dahl udviser EU stædighed i forhandlingerne om Storbritanniens farvel til unionen, og regeringen bør aktivt sige fra.

Sådan lyder det på et pressemøde efter Dansk Folkepartis sommergruppemøde i Sønderjylland.

"Nu er det på tide, at man stopper det her spil i EU-kredsen, hvor man udadtil skal lade som om, at man er enig om alt," siger Thulesen Dahl.

"Nu må EU komme briterne i møde. Briterne har valgt at komme EU i møde i form af en blødere kurs," siger han.

Ender det med et såkaldt no-deal-scenarie uden en aftale i løbet af de kommende måneder, vil det især gå ud over den danske befolkning, mener partiformanden.

"Vi er et af de tre-fire lande, der vil blive hårdest ramt af en situation, hvor der ikke kommer nogen aftale. Vi har i den grad en interesse i, at der kommer en forståelse mellem EU og Storbritannien," siger han.

Også Storbritannien har beskyldt EU for at forsinke forhandlingerne. Senest har den britiske handelsminister, Liam Fox, kaldt EU's stædighed for en hæmsko for forhandlingerne. 

Briternes skilsmisse med EU træder officielt i kraft til marts næste år. Det snarlige exit har af den grund fyldt meget under det seneste EU-topmøde i Bruxelles i slutningen af juni. 

Her udtrykte statsminister Lars Løkke Rasmussen (V), at bolden ligger på Storbritanniens banehalvdel.

Folkeafstemning om EU-medlemskab

DF har ad flere omgange udtrykt et ønske om en folkeafstemning om det danske medlemskab i unionen.

Seneste i et interview med Berlingske i forbindelse med sommergruppemødet. Thulesen Dahl ønsker dog at afvente de endelige rammer for det britiske EU-farvel, lyder det.

Men DF vil ikke stille ultimative krav om en folkeafstemning om det danske EU-medlemskab, hvis partiet ved næste valg er med til en regeringsdannelse.

Det siger DF's formand, Kristian Thulesen Dahl, på et pressemøde efter partiets sommergruppemøde i Sønderjylland.

"Der er masser af perspektiver for Danmark i at føre en mere selvstændig linje," siger Kristian Thulesen Dahl.

Et bud på en EU-politisk retning vil være en folkeafstemning om dansk EU-medlemskab. Men det er ikke nødvendigvis den eneste fremgangsmåde, lyder det.

Ifølge formanden er flere af de europæiske regeringer rykket i en mere EU-skeptisk retning, hvilket åbner for nye måder at arbejde EU-politisk.

"Det må jo påvirke på et tidspunkt, hvordan EU udvikler sig. Der er forskellige måder at nå det på, vi gerne vil," siger Thulesen Dahl.

Morten Messerschmidt, der er afgående EU-parlamentariker for DF, har ellers i slutningen af juli i et interview med BT lagt op til, at Danmark er bedre tjent med at forlade EU.

"Men det handler om betingelserne, og hvordan det går med Storbritannien. Men i stedet for at vente og se, hvad der sker, kan vi lige så godt komme i gang med folkeafstemninger, der gradvis fjerner os mere fra EU," sagde han.

EU opfordrer til at forberede sig på alle brexit-udfald

May overtager selv roret i brexitforhandlinger med EU 

Mere fra EnergiWatch

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

EnergiWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs