EnergiWatch

Rapport: Bilindustrien modarbejder EU's klimamål

Bilindustrien snyder i test for at undgå at skulle imødekomme EU's mål om at sænke CO2-udledning, viser en ny rapport fra EU-Kommissionen.

Foto: Colourbox

Der bliver snydt på vægten, når bilers brændstofforbrug skal testes, skriver Politiken på baggrund af en ny rapport fra EU-Kommissionen. Bilproducenterne får bilerne til at virke mere energiforbrugende end de er, fordi det så bliver lettere at nå EU-Kommissionens skærpede mål om at mindske CO2-udledning, end hvis det var baseret på det reelle brændstofforbrug.

I den såkaldte WLTP-test, worldwide light vehicles test procedure, snød producenterne ved eksempelvis at køre med et afladt batteri eller benyttede en "gearstang-strategi" for at hæve CO2-udslippet, skriver Financial Times. De bilproducenter, som selv angiver testresultaterne, har ifølge Kommissionens undersøgelse angivet et tal, der gennemsnitligt er 4,5 pct. højere, men i visse tilfælde er blevet registreret til at være op til 13 pct. højere.

Det sker efter, at EU-Kommissionen i november krævede, at bilproducenterne skal reducere udledningen med 15 pct. i 2025 og 30 pct. i 2030.

Jeppe Juul, der er transportmedarbejder i Det Økologiske Råd, fortæller til Politiken, at bilindustrien med dette trick undergraver de EU-mål, der er på området, som vil skabe en grøn omstilling, og beskylder industrien for ikke at have lært noget. Han får medhold af både Zenia Stampe, fungerende politisk ordfører for Radikale Venstre og den socialdemokratiske klimaordfører (S) Jens Joel, der ønsker, at EU griber ind.

"Det er fuldstændig uacceptabelt, hvis bilindustrien snyder med oplysningerne om bilernes brændstofforbrug, sådan at deres CO2-forbedringer fremover ikke er reelle, men bare talgymnastik. Det er hverken klimaet eller forbrugerne tjent med," siger Jens Joel til Politiken.

Det er ikke oplyst, hvilke bilproducenter der snyder.

Ifølge Financial Times har EU-Kommissionen i et brev til medlemsstaterne forslået tre tiltag, der skal fjerne problemet:

  • WLTP skal tage udgangspunkt i værdier uafhængig af bilfabrikanternes egne værdier.
  • Fabrikanternes mål for CO2-udledning for 2020 skal indsamles systematisk for at øge gennemsigtighed og kontrollerbarhed.
  • Bruxelles vil overvåge og støtte korrekt håndhævelse. Bliver det nødvendigt, kan WLTP laves helt om.

Nissan vil give elbilbatterier et andet liv

Fortrolig plan: Elbiler skal være meget billigere 

Mere fra EnergiWatch

Havvindmøllepark ud for Aarhus droppes

Manglende mulighed for at skifte de oprindeligt planlagt vindmøller ud med færre men større får nu European Energy til at opgive den kystnære park, Mejl Flak. Ærgerligt, for Danmark mangler strømmen, sukker projektudvikleren.

Minister freder visse netvirksomheder fra nye krav

Netvirksomheder uden kommercielle aktiviteter vil ikke blive påvirket af nye habilitetskrav og der vil blive taget højde for multiforsyningsselskaber, garanterer Dan Jørgensen, samtidig med at han dog slår fast, at alle andre netselskaber uanset størrelse skal omfattes af nye krav.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Se flere jobs